132 / 425
1 1 8
BOLIG- OG BYGGEFORHOLD
sociale boligselskaber, først og fremmest Dansk almennyttigt boligselskab,
mens kommunen har opført ca. 100 lejligheder.
Af ikke-boligbyggeriet kan fremhæves flere industrihuse: »Det nye indu
strihus« på 5 -6 etager ved hjørnet af Holmbladsgade og Strandlodsvej på
19.000 m2, der var færdigt i 1950, et 5-etages på 5.000 m2 opført i 1947 på
Strandlodsvej 44 og »Amager Industrigård« ved Lergravsvej på 3 og 5 etager;
to trediedele af dette 20.000 m2 store kompleks var færdigt i 1955.
Endelig må nævnes Gerbrandskolen, der blev færdig i 1952, Simon Peters
kirke, der blev indviet i 1944, og Sundkirken, hvor man i 1955 er ved at
erstatte træbarakken fra 1943 med en stenkirke.
S a n e rin g e n .
I ældre tid ødelagde brande og bombardementer store dele af de gamle
bygninger i byerne og skaffede derved mulighed for en fornyelse, men siden
bombardementet i 1807 har i København sådanne ødelæggelser været uden
betydning. Selv besættelsen medførte trods enkelte bombardementer og en
del sabotage- og schalburgtagebrande ikke nogen væsentlig sanering, da det
i næsten intet tilfælde var gamle bygninger, der blev ødelagt. Derimod er det
stadig forekommet, at bygninger, der gav en økonomisk dårlig udnyttelse af
de eksisterende grunde, er blevet nedrevet og erstattet af moderne bygninger.
Ofte er det store forretningsforetagender, der på denne måde har bidraget til
byens fornyelse. F ra tiden omkring 1940 kan som eksempler herpå i de mere
centrale bydele nævnes bygningen på hjørnet af Nørregade og GI. Torv med
Alexandrabiografen, Persilhuset på Vesterbros Passage og bygningen med
Atlantic bio på hjørnet af Overgaden oven Vandet og Christianshavns Torv.
Som eksempler fra de indlemmede distrikter: Abildgården ved Frankrigsgade
og Moselgade i den nordlige del af den gamle Sundbyøster landsby og Reb
slagerhus ved Alexandravej i Lygtekvarteret.
Det den 28. august 1942 indførte forbud mod nedrivning af beboelses
ejendomme standsede i de følgende år helt denne saneringsform, men i be
gyndelsen af 50’erne fortsatte man bl. a. omkring Rødegård i den gamle
Sundbyøster landsby og med Islandsgården og Grønlandsgården i den gamle
Sundbyvester landsby. Først i midten af 50’erne blev denne forretningsmæs
sige sanering dog genoptaget i den indre by, bl. a. med sanering af gamle
huse på Nørrevold, dels på hjørnet af Nørregade og dels i en ejendom ved
siden af Arbejderforeningens bygning, ligesom både Daells Varehus fort
satte sine udvidelser langs Krystalgade ned til Fiolstræde og Berlingske
Tidende sine langs Sværtegade over til Gammel Mønt. Hele karréen mellem
Kultorvet og Hauser Plads blev også nedrevet for at skaffe plads til Biblio
teksgården med bl. a. kommunens nye hovedbibliotek som lejer, og på
Christianshavn blev nedrevet nogle af de værste rønner ved Sofiegade -