138 / 425
124
BOLIG- OG BYGGEFORHOLD
1955 dannet grundlaget for den betydningsfulde økonom iske støtte fra statens
side, som var af afgørende betydning for byggeriet under og efter krigen.
Hovedlovene blev suppleret m ed m indre ændringslove i de fleste af de øvrige
år og i 1941 og 1953 m ed m idlertidige love, der yderligere gav særregler for
støtte til saneringsbyggeri.
Byggeomkostningerne steg væsentligt straks ved krigens begyndelse, så
ledes var det københavnske byggeindex fra 108 den 1. ja n u a r 1939 steget til
128 den 1. jan u a r 1940 og til 150 den 1. ja n u a r 1941, og der krævedes derfor
offentlig hjæ lp for at byggeriet ikke skulle gå i stå. Mens ku n 20 pct. af de
lejligheder, der blev færdige i K øbenhavn i fem året 1 9 3 6 -1 9 4 0 havde offent
lig støtte eller var op fø rt af stat eller kommune, gjaldt dette ca. 80 pct. af
lejlighederne i hvert af de følgende 3 femår.
Byggestøttelovgivningen
indledtes under den første verdenskrig for at af
hjælpe bolignøden ved at støtte opførelsen af gode, m indre boliger for den
m indrebem idlede del af befolkningen, m en ved loven i 1938 og ved æ nd rin
gerne i begyndelsen af 1940 ’erne blev byggestøttelovgivningen i hø jere grad
motiveret m ed dens beskæftigelsesstimulerende virkninger.
D et væsentligste i byggestøttelovene var den direk te støtte til opførelsen af
alm indelige beboelseshuse. A llerede ved loven i 1933 var m an gået over til at
yde statslån som 3. p rio ritet uden ku rstab ved at udbetale lånet kon tan t.
R en ten var den samme, som staten selv kunn e låne til, så der var snarere tale
om statsgaranti for lån et end egentlig statsstøtte. M an lagde for det sociale
byggeris vedkomm ende vægt på, at de m idler, der frem tidig blev indvundet
ved afdrag p å p rio riteter eller på lignende m åde, sikredes for det frem tidige
nybyggeri eller anvendtes til m odernisering, idet det som betingelse for at
yde statslån forlangtes, at de sociale selskaber indføjede dertil sigtende be
stemmelser i deres vedtægter. T il p rivate bygherrer blev efter 1938-loven kun
ydet lån til parcelhuse. D a hu slejen efter loven om huslejestop af 30. oktober
1939 næsten ikke steg i de før 1939 opførte lejligheder, sam tidig m ed at
de stæ rkt stigende byggepriser nødvendiggjorde en øget husleje i nybyggeriet,
blev det nødvendigt at støtte dette økonom isk. D erfo r udvidedes statsstøtten,
dels ved at den også blev givet til p riv a t etagebyggeri, dels ved at m an fo r
højede den p rocen t af byggeudgiften som kunne dækkes af statslånet sam t
de foranstående kredit- og hypotekforeningslån, dels (og vigtigst) ved at man
nedsatte den effektive rente af statslånene, så den blev væsentlig m indre end
den rente, som staten selv kunne låne til. Herved ydedes et direk te årlig t til
skud til byggeriet.
Lånegrænsen lå i alm indelighed 10 pct. højere, såfrem t komm unen ydede
garanti for lånet, og den højeste lånegrænse blev
97
pct. til sociale bolig
selskaber med denne garanti. D er er derfor fra 1940 til 1955 kun op fø rt nogle
enkelte større boligforetagender, der af forskellige grunde kun h a r fået stats
lån uden kommunegaranti.
Om fanget af byggeriet med komm unegaran teret statslån i de fem ten år