140 / 425
skaffe den gruppe m indrebem idlede, der havde det største behov, særlig
mulighed for at få lejlighed i det offentlig støttede byggeri.
E fter 1938-loven ydedes stø tten for bø rnerige fam ilier ku n til fam ilier
der var m indrebem idlede og som havde m indst 3 bø rn under 16 år (for
enlige forsørgere m indst
2
børn), n å r de havde bo e t i komm unen i mindst
tre år og lejede lejlighed i en ejendom , der var op fø rt af komm unen eller af
et socialt boligselskab efter 1933. V ed en række senere æ ndringer i støtte
lovene udvidedes den kreds, der kunne få denne støtte, således a t der kun
kræves
2
børn, for enlige forsørgere endog ku n
1
b a rn , og lejligheden må
ligge i ejendomm e op fø rt af private, n å r b lo t den h a r fået egentlig offentlig
byggestøtte. Endvidere er opholdsbestemm elsen bo rtfaldet, og d et er bestemt,
at også ejere af støttede parcel- eller rækkehu se k an få tilskud som børnerige.
E fter 1938-loven kunne stø tten hø jst and rage 50 pct. af lejen og højst
500 kr. om året (for fam ilier m ed 5 eller flere bø rn ). E fter loven af 1955 kan
lejenedsæ ttelsen gå op til 80 pct. af lejen, dog hø jst 2 .7 0 0 kr. om året (for
fam ilier m ed m indst 7 bø rn - for fam ilier m ed 5 b ø rn er tilskuddet højst
60 pct. eller 1.750 kr.). De støttede lejligheder fo r fam ilier skal svare til
fam iliens behov og indeholde m indst 3 værelser.
D et sam lede an tal fam ilier i K øbenhavn m ed m indst 3 bø rn steg fra ca.
10 .000 i 1940 til 1 3 -1 4 .0 0 0 i det sidste fem år; hertil komm er ca. 35.000
fam ilier m ed
2
børn.
A n tallet af lejlighedsindehavere, der fik hu slejetilskud i Københavns
kommune, steg i fem året under k rigen jævnt fra 40 0 til ca. 3 .000 , men i
det næste fem år skete der ingen udvidelse af antallet, hvo rim od det igen steg
fra 1950 til 1955 (fra ca. 3 .000 til ca. 4 .500 ). I de tre fem år and rog den gen
nemsnitlige årlige støtte henholdsvis ca. 0 ,6, 1,1 og 1,7 mill. k r. Halvdelen
af dette beløb betaltes af kommunen, der også h a r ud red et indskud for en
del af lejerne til et sam let beløb p å ca.
100.000
kr. gennem snitlig om året.
I begyndelsen afholdtes tilskuddene af en fond, der fik sine indtægter fra de
ejendom sskatter, der betaltes af de ejendomm e, i hvilke der kunn e gives hus
lejenedsættelse, senere delte stat og komm une tilskuddet ligeligt. E fte r loven
af 1955 er indført en refusion af tilskudsbeløbene mellem hovedstadsom rådets
kommuner.
D a det efter nogle års forløb viste sig van skeligt at skaffe lejere til de
reserverede lejligheder trods det, at f. eks. i K øbenhavn ku n godt en femtedel
af fam ilierne med m indst 3 bø rn boede i støttede lejligheder, foranledigede
indenrigsm inisteriets byggeudvalg af 1940, at det socialpolitiske udvalg under
socialm inisteriet i 1944 lod foretage en undersøgelse i K øbenhavn af årsagerne
hertil. M an fandt, at en for usikker eller for ringe indtægt (offentlig hjælp) var
en væsentlig årsag til, at bø rnerige fam ilier ikke havde søgt stø ttet lejlighed.
T rods støtten blev huslejen for den nye lejlighed (især n å r m an også medreg
nede varmeudgiften) i alm indelighed stø rre end i den tidligere og ringere ud
styrede lejlighed. E n betydelig del ville dog ikke flytte ind i de støttede lejlig
126
BOLIG- OG BYGGEFORHOLD