Previous Page  201 / 425 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 201 / 425 Next Page
Page Background

KØBENHAVNS KOMMUNES HOSPITALER

187

huset« for henholdsvis 24 kvindelige og 24 mandlige patienter med lettere

sindslidelser taget i brug, og samme år blev plejehjemmet »Holme« (tidligere

Cathrinebjerg hovedgård) ved Sengeløse med plads til 41 rolige kvindelige

patienter indviet. Fra den 1. juli 1950 opdeltes mandshospitalet i 2 afdelinger,

A og B, hver med sit lægepersonale, og fra 1. januar 1951 foretoges en til­

svarende deling af kvindehospitalet i 2 afdelinger, C og D. Opdelingen er et

led i bestræbelserne for at sikre patienter med sindslidelser den bedst mulige

behandling. I 1951 blev den tidligere Set. Jørgensbjerg skole taget i brug til

arbejdsterapilokaler, lægelokaler, boliger m. m. I 1953 blev det tidligere

rekonvalescenthjem »Skjoldborg« ved Frederiksværk taget i brug som pleje­

hjem under Set. Hans hospital for 28 mandlige senile plejepatienter, og i 1955

blev også det tidligere tuberkuloseplejehjem »Stenslettegård« ved Nøddebo

taget i brug som plejehjem under Set. Hans hospital. Det kan endelig nævnes,

at borgerrepræsentationen i sit møde den 13. juni 1946 vedtog opførelsen

af et tredie sindssygehospital i tilknytning til Set. Hans hospital, men endnu

er kun en af de hertil hørende sygebygninger opført og taget i brug i begyn­

delsen af 1957.

Tuberkuloserekonvalescenthjemmene »Solgården« og »Rydholt« overgik

i henholdsvis 1951 og 1955 til anvendelse som almindelige rekonvalescent­

hjem for kvinder.

Hospitalsvæsenet disponerede den 1. april 1940 over ialt 6.547 senge­

pladser på hospitaler, herunder Set. Hans hospital, rekonvalescent- og pleje­

hjem samt på fremmede hospitaler og kliniker, herunder fødekliniker; af de

6.547 sengepladser fandtes de 516 på fremmede hospitaler og kliniker. Den

1. april 1955 disponerede hospitalvæsenet over ialt 7.950 sengepladser,

hvoraf 1.024 på fremmede hospitaler og kliniker. Antallet af sengepladser pr.

1.000 indbyggere udgjorde i 1940 og 1955 henholdsvis 9,5 og 10,5. Social­

direktoratet har i hele perioden 1940-1955 disponeret over ca. 1.200 senge­

pladser på sygehusene i tilknytning til De gamles by, Nørre hospital og Sund­

holm, svarende til mellem 1,6 og 1,8 sengepladser pr. 1.000 indbyggere.

Det samlede antal behandlede patienter og det samlede antal sygedage

(opholdsdage) i hvert af årene 1939/40 - 1954/55 på de under hospitals-

direktoratet hørende hospitaler m. m. fremgår af efterfølgende tabel.

Det årlige antal behandlede patienter er steget fra 60.000 i 1939/40 til

omkring 100.000 i de seneste år, mens antallet af sygedage er steget fra

2,4 mill. i 1939/40 til 2,9 mill. i 1954/55. Pr. 1.000 indbyggere er antallet

af behandlede patienter steget fra 87 i 1939/40 til 135 i 1954/55, mens det

gennemsnitlige antal sygedage pr. patient i samme periode er faldet fra 39 til

28. På socialdirektoratets sygehuse blev der i perioden 1940—1955 årligt

behandlet omkring 4.000 patienter med et samlet antal sygedage på omkring

400.000.