203 / 425
KØBENHAVNS GASVÆRKER
189
tober kvartal 1939 indført gasrationering, ligesom abonnementstarifferne,
der var anlagt for at stimulere forbruget, blev ophævet. Gasrationeringen
gjaldt ikke erhvervsforbruget, og den blev ophævet med udgangen af oktober
kvartal 1939.
England havde ved krigsudbrudet indført licenssystemet for kuleksporten,
men bevillingen af licens blev ret hurtig ekspederet. Derimod medførte man
gelen på dansk tonnage til transport en væsentlig forsinkelse af kultilførslerne.
Prisniveauet for de engelske kul ændredes ikke ved krigsudbrudet, og stignin
gen, indtil tilførslerne helt ophørte i april 1940, var meget moderat; for
Durham gaskul steg priserne således kun fra 19 å 20 shilling til 22 å 23
shilling pr. ton fob sædvanlig afskibningshavn. Derimod steg kulfragterne
straks betydeligt, og stigningen fortsatte; fra en fragtrate pr. ton på 5 -6 kr.
i august 1939 steg den til 20 -25 kr. i september og 74 -125 kr. i marts 1940.
Mens afskibningerne af polske kul ophørte ved slutningen af august 1939,
fortsatte de tyske leverancer, dog til fob-priser, der lå betydeligt højere end
for lignende engelske kvaliteter, men på grund af den langt billigere fragtrate
fra Tyskand, blev cif-prisen lavere for de tyske end for de engelske kul. Kul
importen fra Tyskland blev i 1939/40 ret begrænset på grund af den hårde
vinter.
Gasværkernes koksbeholdning var meget stor ved krigens begyndelse som
følge af den milde vinter 1938/39, og dette betød en væsentlig lettelse for
koksforsyningen. Priserne steg betydeligt i løbet af den første krigsvinter -
fra 1,60 kr. pr. hl koks den 1. april 1939 til 4,25 kr. pr. hl den 8. januar 1940.
Efter besættelsen var vi udelukkende henvist til at få westfalske og
øvreschlesiske kul, hvis priser blev fastsat i handelsaftalen med Tyskland,
idet dog den indenlandske avance fastsattes af priskontrolrådet. Til at
forestå fordelingen af kulimporten til Danmark blev der i juni 1940 nedsat
et kulfordelingsudvalg, mens fragtraterne i tiden fra den 9. april til den 1. juli
1940 blev fastsat af fragtnævnet; fragtraterne udgjorde fra 15 til 19V2 kr. pr.
ton kul alt efter kuldampernes størrelse. Efter den 1. juli 1940 skete alle
fragtafviklinger gennem den af handelsministeriet oprettede udligningskasse,
hvis oprindelige formål var at foretage reguleringer af fragtomkostningerne
for de fra Tyskland importerede kul, koks og stenkulsbriketter, således at pri
serne inden for hver kategori blev ens pr. ton for samtlige modtagere; men
efter krigen blev udligningskassen opretholdt for at billiggøre de importerede
koks. De af udligningskassen fastsatte fragtrater (indbetalingsrater) udgjorde
25 kr. pr. ton for kul og 27V2-30 kr. for koks og briketter; disse rater kom til
at gælde under hele krigen. Gasværkernes forbrugspris kom herved op på
omkring 70 kr. pr. ton kul, og priserne steg, som det fremgår af tabel 5,
side 192, kun nogle få kroner i krigsårene, men betydeligt mere efter krigen.
Til sammenligning kan nævnes, at forbrugspriserne i 1938/39 og 1939/40
gennemsnitlig udgjorde henholdsvis 25 og 44 kr. For salgspriserne på koks
°g gas gjaldt omtrent det samme som for kulpriserne, idet også disse efter en