208 / 425
194
KØBENHAVNS GASVÆRKER
at få ombyttet nogle af de øvreschlesiske kul med westfalske. I 1942/43 blev
der pålagt gasværkerne afleveringspligt til eksport af et vist kvantum af tjæren,
og dette medførte endnu større rift om de tilbageværende mængder.
I løbet af krigsårene blev der foretaget en række foranstaltninger til be
skyttelse af værker, ledningsnet og personel mod luftangreb. I administrations
bygningen i Vognmagergade blev der etableret en kommandostation, hvorfra
der var direkte telefonforbindelse til såvel den offentlige luftbeskyttelses øv
rige kommandocentraler som til belysningsvæsenets værker og udryknings
stationer.
Som nævnt måtte gasværkerne i krigens sidste år anvende kul, der var
uegnede til gasværksdrift, bl. a. på grund af deres store aske- og skiferindhold.
Der krævedes derfor særlige forholdsregler for at bruge dem i gasproduktio
nen, og deres anvendelse medførte betydelige ekstrareparationer på ovne
m. m. Desuden fremkom en stor del af koksproduktionen som smuld, hvilket
medførte en række brande i koksene, især i august 1944 og januar 1945;
den samlede skade ved brandene beløb sig til over V
2
million kroner. Endelig
blev udbyttet pr. ton kul af gas, koks og tjære betydeligt mindre end normalt.
I september 1943 blev »Danske gasværkers prøvningsudvalg« oprettet ved
en frivillig overenskomst mellem danske gasværker, gasteknikere samt fabri
kanter og importører indenfor branchen. Formålet var at sikre en teknisk
og hygiejnisk forsvarlig anvendelse af gassen, idet parterne forpligtede sig
til fremtidig at fastsætte, at nye apparater, ovne, armaturer hertil, gasslange
haner og gasslanger m. m. skal prøves og godkendes af udvalget. Ordningen
administreres af Københavns Belysningsvæsen, på hvis laboratorium prøv
ningerne finder sted. Fra 1. juli 1945 skal alle i handelen værende gasappa
rater o.-s. v. være forsynet med udvalgets godkendelsesmærke (D.G.).
I slutningen af oktober 1944 standsede afskibningen af kul fra Westfalen
til danske havne, og fra slutningen af januar 1945 standsedes også afskibnin
gen af øvreschlesiske kul, idet der fra tysk side blev udstedt udførselsforbud
og foretaget beslaglæggelse af de i tyske havne værende skibe med kullaster
til danske havne. Man var herefter henvist til de beredskabslagre, der var
skabt, og hvis højdepunkt blev nået i august 1944 med 108.000 tons på gas
værkerne.
Tvangsafleveringen af tjære til eksport til Tyskland omfattede ca. 30 pct.
af den her i landet producerede tjære, men eksporten blev ved forhaling af
afsendelsen kun effektueret for 3 kvartaler af 1943/44. Fra 12. februar 1945
blev alle benzolprodukter rationeret, og anvendelsen forbeholdt bl. a. medi
cinske varer; rationeringen af benzol ophørte den 11. oktober 1945.
Begivenhederne omkring folkestrejken i dagene den 30. juni til 3. juli
1944 blev de mest dramatiske i gasværkernes forhold i det her omhandlede
tiår. I belysningsvæsenets beretning for 1944/45 hedder det bl. a.: »Den værste