210 / 425
196
KØBENHAVNS GASVÆRKER
ved jernbanelinien på Valby gasværk, ligesom tyske krigsskibe i havnen åb
nede ild mod Østre gasværk. En frihedskæmper blev dræbt, og taget på
ammoniakfabrikken skudt i brand. Branden blev dog hurtigt slukket.
Krigens ophør den 5. maj 1945 bevirkede ingen øjeblikkelig lettelse i
tilførslerne af kul. Der skulle gå endnu 3 måneder, inden den første ladning
indtraf, og da var der gået ialt 5 måneder, siden den tyske eksport af kul op
hørte. Og der skulle gå næsten 3 år endnu, inden den første ladning engelske
gaskul af kvaliteterne fra før krigen indtraf.
Under krigen lykkedes det trods de store vanskeligheder med fremskaffelse
af kul omtrent at opretholde befolkningens normale gasforbrug. Som det frem
går af tabel 6, udgjorde dette i 1938/39 gnstl. 352 m3 årligt pr. måler, og
indtil 1944/45 lå det mellem 323 og 389 m2 årligt pr. måler. Men i det første
efterkrigsår, 1945/46, blev det nødvendigt at nedskære forbruget stærkt, og
det nåede ned på gnstl. 280 m3 årligt pr. måler. Siden er forbruget steget ret
betydeligt, og det udgør nu gnstl. over 400 m3 årligt pr. måler.
I juni 1945 oprettedes i London European Coal Organization (ECO), i
hvilken de fleste allierede lande —også Danmark —var repræsenteret. Orga
nisationen skulle kontrollere brændselsproduktionen og foretage fordelingen
af kul, koks m. m. til de respektive medlemslande. I Danmark blev oprettet
en indkøbscentral, Dansk kulimport organisation (»Danecoal«), af import
berettigede organisationer, firmaer og personer, hvis gennemsnitlige årlige
import i tiden 1. juni 1936-31. maj 1939 var mindst 2.500 tons. Bortset fra
de 3 første ladninger kul fra U.S.A. var de umiddelbart efter krigen leverede
kul af en væsentlig ringere kvalitet end de af gasværkerne tidligere anvendte
kul. Dette skyldtes dels, at man foreløbig var henvist til at importere kul, der
ikke faldt ind under de af ECO givne allokationer (inferiøre kul), og dels at
de gode kvaliteter var forbeholdt de pågældende landes hjemmemarkeder.
I slutningen af november 1945 kom afskibningen af westfalske kul igang,
og i marts 1946 ankom et mindre kvantum gode polske kul. Kulpriserne var
stadig genstand for udligning gennem udligningskassen, idet kullene uanset
eksportlandets priser skulle afregnes til samme priser, som var gældende under
krigen. For inferiøre kul fra England blev raterne dog fastsat til 4/s af de
gældende rater. Og fordelingen af kul var stadig underlagt kulfordelings
nævnet.
På grund af kularbejderstrejker og sømandsstrejker i U.S.A. i 1946 og den
langvarige strenge vinter 1946/47 fortsatte vanskelighederne for gasværkerne
med fremskaffelse af kul i tilstrækkelige mængder og i gode kvaliteter. Der kom
kun begrænsede mængder kul fra Ruhr, importen fra Polen ophørte helt på
grund af isvanskeligheder i polske havne, og importen af inferiøre kul fra
England standsede helt, da England selv var i vanskeligheder på grund af vin
teren og derfor udstedte udførselsforbud for alt brændsel fra 6. februar 1947.
Danmark var derfor næsten udelukkende henvist til tilførsler fra U.S.A., hvor
strejkerne skabte store vanskeligheder for afskibningen. Kullene fra U.S.A.