214 / 425
200
KØBENHAVNS GASVÆRKER
gaskul blev 108.900 tons leveret fra England, 21.600 tons fra Ruhr, 19.800
tons fra Polen, 31.100 tons fra Frankrig og Saar og 73.000 tons fra U.S.A.
Gennemsnitsprisen androg 128,16 kr. pr. ton å 1000 kg cif København inkl.
vareafgift, men for de polske kul alene var prisen 171,44 kr. og for de ameri
kanske 142,60 kr.
De vanskelige forsyningsforhold holdt sig til henimod foråret 1952, på
hvilket tidspunkt virkningen af den milde vinter i forbindelse med en stigende
kulproduktion i Europa begyndte at gøre sig gældende. Importen af ameri
kanske kul kunne herefter ophøre, og de sidste leverancer heraf til Køben
havns belysningsvæsen ankom i slutningen af maj 1952.
Afbrydelsen af de polske leverancer kom til at vare i godt 6 måneder, idet
der først kom en ny aftale med Polen i juni 1952 om leveringer i tidsrummet
1. juni-30. november 1952. Til købet var knyttet en prisrevisionsklausul, og
Polen forlangte næsten omgående priserne forhøjet med 50 cents pr. ton,
hvilket man fra dansk side ikke kunne akceptere. En del af kontrakterne blev
derfor annulleret. I august 1952 opsagde Danmark kulaftalen med Polen i
henhold til prisrevisionsklausulen, idet man forlangte prisen nedsat til samme
niveau som for engelske kul. Efter lang tids forhandling lykkedes det endelig
medio september 1952 at opnå enighed om en prisreduktion på mellem 24 kr.
og 15 kr. pr. ton.
Af de til Københavns gasværker i 1952/53 importerede ialt 241.400 tons
gaskul hidrørte 172.900 tons fra England, 32.500 tons fra Saar/Lorraine,
24.100 tons fra Westfalen, 3.300 tons fra Polen og 8.500 tons fra U.S.A.
Lettelsen på kulmarkedet bevirkede nogen nedsættelse i de engelske kul
priser pr. 1. januar 1953, men den tidlige vinter i Europa 1952/53 standsede
forhåbningerne om yderligere prisreduktion.
I løbet af 1952/53 blev Schumanplanen realiseret, og der blev derigen
nem skabt et fælles marked bl. a. for kul for de lande, der havde tilsluttet sig
planen. England var ikke med, men stod i snævert samarbejde med de på
gældende lande. Virkningen for Danmark med hensyn til kulprisen var den,
at tyske kul til trods for en nedsættelse af selve prisen blev dyrere, idet der
som tillæg til prisen fra 1. februar 1953 blev opkrævet 2 DM. pr. ton som
bidrag til forbedring af minearbejdernes boligforhold og fra 15. marts tillige
en omsætningsskat på 0,65 DM. pr. ton. Salgssammenslutningen »Deutsche
Kohlen-Verkauf« ophørte den 1. april 1953 og blev afløst af »Gemeinschafts-
organization Ruhrkohle G.m.b.H.«.
Med hensyn til kulfragterne faldt disse efterhånden, således at man i slut
ningen af februar 1952 kunne fragte i »blød« valuta til, hvad der svarede til
den tidligere nævnte amerikanske maksimalrate. Fragtraterne faldt indtil efter
året 1952. Fra efteråret 1952 til efteråret 1954 var der forholdsvis små sving
ninger i fragtraterne, men siden er fragtraterne steget stærkt. Til belysning af
svingningerne i fragtraterne siden 1949 skal anføres følgende uddrag af de