212 / 425
198
KØBENHAVNS GASVÆRKER
fra den 1. juni 1949 trådte udligningskassen i likvidation, idet billiggørelsen
af koksene blev opretholdt ved andre midler. Udligningsordningens bortfald
betød for gaskullenes vedkommende en besparelse på 13-18 kr. pr. ton. Glæ
den over nedsættelsen var dog kun kortvarig, idet devalueringen af den danske
krone i september 1949 havde en stigning i såvel kulpriser som fragtrater til
følge.
Den 24. februar 1949 påbegyndtes leveringen af kloakgas fra kommunens
spildevandsrenseanlæg ved Damhusåen til Valby gasværk. I regnskabsårene
1949/50-1954/55 blev der herfra leveret mellem 0,8 og 1,4 mili m3 kloakgas
årligt.
I 1949/50 opstod der på ny vanskeligheder med kulleverancerne både fra
England og Tyskland. Med Tyskland foregik handelen i de første efterkrigsår
gennem The Control Commission for Germany, men fra den 1. september
1949 overgik salget til Deutsche Kohlen-Verkauf, mens fordelingen fandt
sted gennem »Danecoal« og senere Danske kulimportørers fællesrepræsen
tation (D.K.F.). Fra begyndelsen af 1950 ændredes forholdene dog på dette
punkt, således at købene kunne foretages direkte - uden om D.K.F. Vanske
lighederne med leveringen af kul fra de sædvanlige leverandører medførte, at
man søgte at få kul fra bl. a. Saarområdet og Frankrig. Fra 10. marts 1950
blev importen af kul og koks fra sterlingområdet og det franske valutaområde
frigivet, og det samme gjaldt fra den 3. maj 1950 kul fra Ruhr. »Danecoal«
trådte samtidig i likvidation, og endelig ophævedes fra 1. juni 1950 brændsels
rationeringen, men den blev dog genindført i 1951/52 og 1952/53.
De polske kulpriser blev reduceret fra 1. juni 1950, men Koreakrigens
udbrud i juni 1950 kuldkastede håbet om en almindelig prisnedsættelse for
kul. I stedet for kom der meget kraftige prisstigninger både på kul- og fragt
markedet. Der kom store restancer i leveringen af kul fra England, og det
blev nødvendigt atter at indføre amerikanske kul og engelske affaldskul. I
oktober 1950 blev der sluttet en handelsoverenskomst mellem Danmark og
Vesttyskland om levering af tyske kul til noget nedsatte priser, men den 1. ja
nuar og den 1. maj 1951 blev priserne forhøjet ret betydeligt. Kultilførslerne
fra Ruhr blev iøvrigt væsentligt reduceret i 1951/52, hvilket dog for en stor
del skyldtes, at man fra dansk side på grund af de små tilførsler af koks fra
England måtte søge at få så mange koks som muligt fra Westfalen ved at
konvertere kul til koks.
På de polske kul kom også store restancer, og man måtte her gå med til
en prisforhøjelse, da man på grund af kulmanglen ikke vovede at annullere
kontrakterne. En ny kontrakt blev sluttet med Polen den 30. november 1950
om levering af kul til meget høje priser. Umiddelbart før 1. juni 1950 kostede
de polske kul ca. 97 kr. pr. ton, den 1. juni 1950 blev prisen nedsat til ca.
78 kr. pr. ton, men steg fra den 22. september til 92 kr., fra 1. januar 1951
til 112 kr. og fra 1. marts 1951 til 152 kr. pr. ton. Restancerne i de polske
leveringer fortsatte i 1951, og leveringerne standsede helt fra den 30. novem-