KØBENHAVNS GASVÆRKER
195
voldsdåd, som belysningsvæsenet fra tyskernes side har været ude for under
hele krigen var lukningen for udsendelse af gas og elektricitet under folke
strejken i dagene fra den 30. juni-3. juli 1944, en handling, der er uden side
stykke i nogen foregående krig og i fuldkommen strid med al folkeret«.
For at virkningerne af strejken ikke skulle gå ud over befolkningen mere
end højst nødvendigt, var man fra alle sider enige om at opretholde arbejdet
på de livsvigtige virksomheder, bl. a. gas- og elektricitetsværkerne, og ved
forhandling med arbejderne ordnedes det således, at kun de hold, der var nød
vendige for at holde produktionen vedlige, blev på værkerne, mens alt andet
arbejde standsedes. Fredag aften den 30. juni blev elektricitetsværkerne besat
af tyskerne, senere også gasværkerne, og der blev stillet krav om lukning af
såvel elektricitets- som gasværkerne. Elektricitetsværkerne blev helt lukket,
men det lykkedes at holde gasværkerne åbne, idet gassen blev udsendt under
et lavere tryk (30 mm gastryk). At gasforsyningen blev opretholdt omend med
formindsket tryk skyldtes tyskernes ængstelse for, at der ved fuldstændig
standsning af gasudsendelse ville opstå eksplosioner i ledningsnettet. Ordet
»knaldgas« skal have gjort et stærkt indtryk på en af de tyske officerer, der
forestod lukningen, men som også skulle sørge for, at det skete uden ødelæg
gelse af værkerne. Befolkningen havde derfor mulighed for i begrænset om
fang at anvende gas til madlavning m. m. Lukningen af elektricitetsværkerne
medførte iøvrigt store vanskeligheder for at opretholde gasproduktionen.
F. eks blev det nødvendigt at lade ca. 20.000 m3 gas blæse ud i fri luft på
Valby gasværk samt at pumpe gas fra Valby gasværk til Frederiksberg og
Østre gasværker, hvor det kneb med beholdningerne. Den 2. juli om aftenen
blev elektricitetsforsyningen genoptaget, og gastrykket blev i løbet af den
næste dag sat op til det normale. Efter folkestrejken skete der en henvendelse
fra den tyske værnemagt, der gjorde opmærksom på, at de fleste af byens gas
apparater - i strid med forudsætningerne - havde været i brug undef strejken,
og at 30 mm gastryk formentlig var mere end det tryk, man fremtidig i lig
nende situationer kunne tillade sig. Tryksænkningen i dagene fra den 1.-3. juli
1944 forvoldte ingen ulykker af nogen art udover, at et antal gaslygter i kvar
teret omkring Østre gasværk gik ud. Gasudsendelsen i dagene den 1. og 2. juli
1944 lå daglig på omkring 100.000 m3 mod normalt godt 250.000 m3.
Efter folkestrejken rejstes spørgsmålet om opretholdelse af gasforsyningen
under en hvilken som helst situation til forskellige livsvigtige institutioner
m. m., og resultatet var, at der blev lagt reserveforsyningsledninger til disse
institutioner m. m.
I februar 1945 nedsattes gasrationen på grund af kultilførslernes ophør
t il
2/ 3
af de hidtidige rationer, og samtidig blev brændværdien nedsat til 3.800
kcal. pr. Nm3.
I april 1945 traf værkerne i forbindelse med frihedsrådet foranstaltninger
til at hindre tyskerne i at ødelægge værkerne. På kapitulationsdagen blev begge
værker besat af modstandsbevægelsen. Det kom til sammenstød med tyskerne