205 / 425
KØBENHAVNS GASVÆRKER
191
31. maj 1940 indført en egentlig rationering af brændsel for sæsonen 1940/41.
Brændselsrationeringen blev herefter omend med skiftende tildelinger opret
holdt til og med fyringssæsonen 1949/50 og blev endda på ny indført i årene
1951/52 og 1952/53.
Ligesom gasværkskoksene under krigen kom til at dække en væsentlig del
af brændselsforbruget, kom de andre biprodukter ved gasproduktionen: tjære,
ammoniak, råbenzol og salmiakspiritus, til at spille en betydelig rolle, da im
porten af vigtige råstoffer standsede. Tjæren blev således praktisk taget det
eneste materiale, der var til rådighed til fremstilling af bitumenbindematerialer
til vejbelægning og til fremstilling af tagpap; det blev på grund af den stærke
efterspørgsel efter tjæren nødvendigt at rationere den.
Belysningsvæsenets bestræbelser gik under disse forhold ud på dels at
støtte den industri, der var baseret på at oparbejde biprodukter eller anvende
dem i fabrikationen af andre varer, og dels at fordele råvarerne på den måde,
der gav størst mulig beskæftigelse inden for de pågældende industrier.
Gasværkernes produktion af kulgastjære lå i årene 1940/41-1945/46 på
mellem 8,6 og 10,1 mill. kg, der afsattes til mellem 188 og 205 kr. pr. 1000
kg. I 1938/39 lå produktionen på 12,6 mill. kg, der afsattes til gennemsnitlig
61 kr. pr. 1000 kg. Af vandgastjære blev der kun i 1944/45 fremstillet større
mængder (6,1 mill. kg), og disse afsattes til gennemsnitlig 247 kr. pr. 1000 kg.
Af de øvrige nævnte biprodukter fremstilledes betydeligt mindre mængder end
af tjære.
På grund af ombygning på Østre gasværk og Frederiksberg gasværk blev
der i 1940/41 mellem Københavns og Frederiksberg kommuner og A/S
Strandvejs-Gasværket sluttet kontrakt om levering af gas. Det hermed ind
ledede samarbejde fortsatte under krigen, og her kom de i 1939 færdiggjorte
forbindelsesledninger mellem hovedstadens 4 gasværker til stor nytte.
I vinteren 1941/42 blev tilførslerne af kul på grund af isforholdene
usædvanlig vanskelige. Fra den 28. januar 1942 til den 3. april 1942 modtog
belysningsvæsenet således ingen som helst tilførsel af importerede kul, men
måtte i denne periode tære på lagerbeholdningerne, foruden at der af statens
beredskabslagre blev stillet ca. 21.000 tons kul til rådighed. Samtlige kullad
ninger blev i denne periode dirigeret til Esbjerg havn, der var den eneste
danske havn, der kunne anløbes, og udelukkende fordelt til forbrugere i Jyl
land og på Fyn, da der ingen mulighed var for videretransport til Sjælland.
Gassen blev dog endnu ikke rationeret, men brændværdien blev fra den 20.
marts 1942 nedsat til 4.000 kcal. pr. Nm3, hvilket efter indgående forsøg var
bestemt som den laveste grænse, man kunne gå ned til, hvis alle de i hushold
ningerne anvendte apparater skulle kunne virke uden ændring i indstillingerne.
Endvidere blev benzolproduktionen standset, gastrykket nedsat og tilgangen
af nye industriforbrugere midlertidig standset. Endelig gennemførte de stor
københavnske gasværker i fællesskab en propaganda-kampagne i presse, bio
grafer m. m. for at få gasforbruget nedsat. Alle disse foranstaltninger medførte