211 / 425
KØBENHAVNS GASVÆRKER
197
var i begyndelsen ret dårlige, men da indkøbsmåden fra september 1946
gradvis blev ændret fra statssalg til salg på kommerciel basis, blev det muligt
at stille betingelser med hensyn til kullenes aske- og svovlindhold og forlange
analysegaranti for brændværdien.
Da frosten satte stærkt ind i januar 1947, og gasværkernes produktion af
koks til salg på grund af den skærpede gasrationering og den større anvendelse
af koks til vandgasfremstilling næsten blev halveret, var man ikke i stand til
at tilfredsstille efterspørgslen fra befolkningen med indkøbsmærker til koks,
og kom op på en leveringstid af ca. 8 uger. Først midt i maj 1947 var de sidste
ordrer udkørt.
Den 13. og 14. maj 1946 strejkede mandskabet for første gang i værkernes
historie. Strejken var af politisk karakter og medførte ingen afbrydelse af for
syningen, men kun en nedsættelse af gastrykket.
Først i 1947/48 blev kultilførslerne tilfredsstillende, og der viste sig en
betydelig bedring i kvaliteterne, men samtidig skete der store prisforhøjelser,
idet prisen steg fra 75 kr. pr. ton i april-juni 1947 til 108-112 kr. i november
1947-marts 1948. Langt den overvejende del af de kul, der i 1947 blev tildelt
belysningsvæsenet, var amerikanske kul, men fra november 1947 indskrænke
des importen af amerikanske kul betydeligt, og den ophørte helt i marts 1948.
I februar 1948 blev der truffet aftale med England - mellem National Coal
Board og repræsentanter for handelsministeriet og »Danecoal« - om levering
af kul af gode kvaliteter. Sidst i marts 1948 modtog Københavns belys
ningsvæsen den første ladning engelske gaskul af de kendte kvaliteter fra før
krigen, hvilket blev fejret ved, at en engelsk minearbejder fulgte med ladnin
gen til Danmark og her fik en festlig modtagelse. I september 1948 blev der
med England truffet en ny aftale, der atter blev afløst af langtidsaftalerne i
februar 1949.
Udligningspriserne for kul blev fra 1. juli 1947 forhøjet med Ca. 24 kr.
til 96 kr. pr. ton, en forhøjelse på ca. 33 pct., og fra 1. november 1947 med
yderligere ca. 12 kr. pr. ton til 108 kr. Den stærke stigning i udligningspriserne
for kul skyldtes i væsentlig grad, at udsalgsprisen for importerede koks efter
myndighedernes bestemmelse ikke måtte forhøjes til trods for de store stig
ninger i indkøbspriserne, og at udligningen af det importerede brændsel (fra
1. juli 1947 også omfattende olie) iøvrigt skulle hvile i sig selv. I særlig grad
blev gasværkerne ramt, idet priserne på gaskullene blev forhøjet, uden at
værkerne havde mulighed for at forhøje priserne på de producerede gasværks
koks. Først fra 1. juni 1948 blev der foretaget en iøvrigt ganske utilstrækkelig
forhøjelse af salgsprisen på importerede koks.
Med udgangen af kalenderåret 1947 overgik ECO’s funktioner til Econo
mie Commission for Europe (ECE) i Genève. Kulfordelingsudvalget fortsatte
virksomheden, idet der dog fra 1948/49 skete fordelinger over længere perio
der (1/2år) end hidtil. Fragtnævnet blev, efter at de gældende maksimalrater var
ophævet fra den 20. september 1948, helt ophævet den 31. marts 1949, og
Københavns komm une 1940-1955.
14