217 / 425
KØBENHAVNS GASVÆRKER
203
212.000 m3. I den her omhandlede periode er antallet af gasmålere steget
fra 226.000 i 1938/39 til 319.000 i 1954/55, mens det samlede ledningsnet
i samme periode er udvidet fra 873.000 m til 994.000 m.
I gasforbrugets fordeling på de forskellige formål er der, (se tabel 6,
side 193), sket ret betydelige ændringer i den her anførte periode. I 1938/39
blev af det samlede forbrug på 100 mill. m3 76 pct. solgt til almindelig brug
(husholdning), 17 pct. til industrielt brug og 7 pct. anvendtes til gaslygter.
Under krigen, hvor gasforbruget lå på omkring 100 mill. m3, faldt gasforbru
get til gaslygter næsten bort, mens gassens anvendelse til husholdningsbrug
udgjorde en faldende andel og gassens anvendelse til industriel brug en stigende
andel. Denne tendens er fortsat efter krigen indtil 1951/52, hvor der af et
samlet gasforbrug på 144 mill. m3 blev solgt 55 pct. til almindelig brug og
40 pct. til industriel brug, mens 5 pct. anvendtes til gadebelysning. Siden
1951/52 er den andel, der anvendes til almindelig brug, atter steget lidt (til
57 pct.), mens den industrielle anvendelse er gået tilsvarende tilbage (til
38 pct.).
For at kunne imødekomme den forventede stigning i gasforbruget blev
der i juli 1946 i borgerrepræsentationen forelagt udkast til opførelse af et cen
tralgasværk på Teglholmen i Sydhavnen. Det var efter udkastet meningen, at
Valby og Østre gasværker efter bygningen af det nye gasværk skulle nedlægges
som producerende værker og alene bibeholdes som beholder- og pumpesta
tioner. I januar 1948 blev det for så vidt vedtaget at opføre nævnte central
gasværk, der var projekteret til godt 80 millioner kroner, men opførelsen
skulle udskydes til 1950. Foreløbig blev der opført et nyt helautomatisk vand
gasværk med en døgnkapacitet på 120.000 m3 på Østre gasværk og et tilsva
rende anlæg på Valby gasværk. Disse anlæg blev taget i brug i henholdsvis
maj 1949 og februar 1950. I slutningen af 1952 blev en 100.000 m3 stor
gasbeholder i Mørkhøj taget i drift; den er opført i samarbejde med Strand
vejs-Gasværket med ligelig deling af udgifterne.
Den 11. september 1951 blev der oprettet en overenskomst om aftagning
af pyrolysegas fra »Mærskraffinaderiet«, der opføres på Amagers østkyst ud
for Prøvestenen. Strandvejs-Gasværket skal deltage i aftagningen af pyrolyse-
gassen i henhold til overenskomst af 17. september 1951. Betydningen
af disse overenskomster er, at de bestående gasværker endnu i nogle år vil
kunne dække det stigende gasbehov uden nyanlæg, således at tidspunktet for
opførelsen af et nyt centralgasværk har kunnet udskydes endnu en årrække.
Overenskomsten forudsætter en årlig minimumslevering på 35 mill. m3 pyro
lysegas å 4.000 kcal. Der er fastsat dels en maksimalpris, der udgør den gen
nemsnitlige fremstillingspris pr. m3 for enten kulgas eller vandgas, og dels en
minimalpris, der udgør 50 pct. af den højeste af disse to gennemsnitspriser.
Overenskomsten kan opsiges med 3 års varsel til udløb en 31. marts, dog
tidligst til udløb den 31. marts 1970. Anvendelsen af pyrolysegassen til bygas
forudsætter en reformingproces, og det blev derfor den 13. november 1952