Previous Page  219 / 425 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 219 / 425 Next Page
Page Background

KØBENHAVNS ELEKTRICITETSVÆRKER

205

De usikre tilførselsforhold under den strenge vinter 1940/41 havde til

følge, at der i begyndelsen af februar 1941 blev iværksat et snævert samarbejde

mellem hovedstadens elektricitetsværker og de større elektricitetsværker på

Sjælland.

Elektricitetsværkerne havde den fordel fremfor gasværkerne, at de i vidt

omfang kunne erstatte kul med bl. a. indenlandsk brændsel. I forsommeren

1940 blev der på H. C. Ørsted Værket opstillet tørveknusere, og man ind­

rettede sig på at anvende tørv. De første tørv var af ret dårlig kvalitet med stort

vandindhold og lav brændværdi (ca. 2200 kcal.), og under den strenge vinter

forårsagede frosne tørv, der vanskeligt kunne knuses og ofte kom hele ind i

kedelhuset, store vanskeligheder. Fra 1940 anvendte elektricitetsværkerne

også en del kokssmuld fra gasværkerne og fra byens kulpladser samt mindre

mængder pillekoks, savsmuld og kloaktørv (tørret kloakslam).

Tabel 7.

Elektricitetsværkernes forbrug af brændsel til elektricitets-

og varmeproduktion.

Singels,

støvkul

o. lign.

Inferiøre

kul

Koks

Affaldsbrændsel

Tørv Brunkul

Brændselsolie

Tilsammen

Dieselolie til

motorer

I000 1000 1000 1000 1000 1000 1000 1000 1000

Regnskabsår:

tons

tons

tons

tons

tons

tons

tons

tons

tons

1938/39 ...............

254

23

3 280

3,0

1939/40...............

203

29

6 238

5,7

1940/41 ...............

125

35

14

49

223

0,1

1941/42...............

116

50

22

65

26

279

1942/43 ...............

85

44

14

58

190

391

0,0

1943/44...............

47

38

12

83 2741

454

0,0

1944/45 .............

72

62

13

51

151 2

349

0,0

1945/46 ...............

17

82

61

12

23

159 3

354

3,5

1946/47 ...............

66

133

64

6

77

19 365

4,8

1947/48 ...........

161

42

1

77

39 320 10,3

1948/49 ...............

172

73

1 260

12 518

4,5

1949/50...........

227

91

1 191

12 522

6,2

1950/51 ...............

271

2

149

3

30

1 456

6,6

1951/52.............

251

71

70

132

24 548

9,5

1952/53 . . . .

251

98

104

0

18

24 495

7,5

1953/54........

224

59

148

1

1

14 447

1,2

1954/55 .............

262

78

133

— 33

23 529

1,4

1 Heraf

9000

tons brunkulsbriketter og afharpning og

28000

tons Sudeter-brunkul.

2 Heraf 64000 tons Sudeter-brunkul.

3 Heraf

3000tons Sudeter-brunkul.

Det blev dog, som det fremgår af tabel 7, brunkullene fra Jylland, der kom

til at dominere det indenlandske brændselsforbrug på elektricitetsværkerne.

Anvendelsen af indenlandsk brændsel var forholdsvis størst i 1943/44 med ialt