224 / 425
210
KØBENHAVNS ELEKTRICITETSVÆRKER
(inferiøre kul), der højst havde
af de normale kuls brændværdi, og som
medførte store vanskeligheder i driften.
Mørklægningen ophævedes den 5. maj 1945, hvorefter mørklægnings
skærmene blev fjernet fra lamper og hellefyr m. m. De under mørklægningen
anvendte 15 Watt lamper bibeholdtes indtil juli-august måned, da de blev
forstærket til halvdelen af det normale.
Elektricitetsrationeringen ophørte den 7. februar 1946, men forbudet mod
elektrisk rumopvarmning opretholdtes indtil den 14. februar 1947 og for
budet mod udendørs neonlysskilte som foran nævnt indtil den 27. august
1948.
Fra begyndelsen af regnskabsåret 1946/47 blev elektricitetspriserne til
lyselektricitet nedsat fra 45 til 35 øre pr. kWh samtidig med, at boligabonne
mentstariffen og den særlige spærretidsrabat for store erhvervsforbrugere blev
genindført. Fra 1947/48 skete der en ny nedsættelse af elektricitetspriserne,
til 30 øre pr. kWh for lyselektricitet og fra 14 til 12 øre pr. kWh for elektri
citet leveret efter boligabonnementstarif. Endelig blev prisen for lyselektricitet
nedsat til 28 øre pr. kWh fra 1953/54, mens prisen for elektricitet leveret
efter boligabonnementstarif fra 1954/55 nedsattes til 10 øre pr. kWh.
Eigesom på gasværkerne var der på elektricitetsværkerne en strejke af
politisk karakter i dagene 13.-14. maj 1946.
Manglen på banevogne til brunkulstransport medførte, at man i 1947
måtte gå over til at lade brunkullene transportere med biler til havnene, hvilket
medførte forøgede udgifter.
I årene 1946/47-1949 /50 modtog Københavns belysningsvæsen kun for
holdsvis ringe mængder vandkraftelektricitet, og leverede endog en del damp-
kraftelektricitet til Isefjordværket.
Forøgede kul- og olietilførsler i 1946/47 og 1947/48 medførte en ned
gang i brændselsforbruget pr. kWh dampkraft fra 1,46 kg i 1945/46 til 0,94
kg i 1946/47 og 0,74 kg i 1947/48, men i 1948/49 og 1949/50 steg brænd
selsforbruget pr. kWh dampkraft til henholdsvis 1,10 kg og 1,04 kg på grund
af tvangsforbruget af brunkul, jfr. det følgende, hvorefter det i 1950/51
faldt til 0,83 kg pr. kWh.
Den under gasværkerne omtalte udligningsordning for udenlandsk brænd
sel medførte i 1948/49 også for elektricitetsværkerne en betydelig stigning i
brændselsudgiften. Udligningsordningen var særlig grel for polske støvkul,
der i 1948/49 udgjorde over halvdelen af den samlede import af kul til elek
tricitetsværkerne. Siden 1. november 1947 havde udligningsprisen for disse
kul været 91,05 kr. pr. ton, hvilket var ca. 40 kr. over den pris, kullene kunne
hjemtages til, dersom der ikke skulle have været foretaget udligning. Først
fra 15. marts blev betalingsbetingelserne til udligningskassen ændret, således
at de selvimporterende virksomheder for polske støvkul skulle betale den
originale fob-pris plus en gennemsnitsrate til udligningskassen (for fragt etc.)
på 32,50 kr., ialt 68,50 kr., og dermed var det tilskud, støvkullene gennem.