226 / 425
212
KØBENHAVNS ELEKTRICITETSVÆRKER
idet man nu som helhed anså situationen med hensyn til kultilførslerne for
tilfredsstillende.
De tilsyneladende lyse udsigter for kulleverancerne blev dog formørket
ved Koreakrigens udbrud sidst i juni 1950. Kulpriserne steg som omtalt
under gasværkerne betydeligt, kulleverancerne svigtede, det blev atter nød
vendigt at indføre affaldskul, og brunkulslejerne kom igang på ny; til gen
gæld løste Koreakrigen det vanskelige problem om statens brunkulslagre, der
beløb sig til op imod V
2
mill. tons, idet der nu blev god brug for disse lagre.
Det fremgår af tabel 7, side 205, at der i 1951/52 blev anvendt 132.000
tons brunkul, hvilket i forbindelse med de stigende kulpriser medførte en
stigning i brændselsudgiften pr. kWh produceret elektricitet fra 6,58 øre i
1950/51 til 10,80 øre i 1951/52.
Siden krigens afslutning har elektricitetsforbruget i Københavns belys
ningsvæsens forsyningsområde været stærkt stigende og nåede i 1954/55 op
på 601 mill. kWh, jfr. tabel 9, mens det før krigen (i 1938/39) udgjorde 250
mill. kWh. For at tilfredsstille dette forbrug er de eksisterende værker stadig
blevet udvidet og ombygget, ligesom belysningsvæsenet har modtaget betyde
lige mængder elektricitet fra andre værker, i årene 1950/51-1954 /55 således
henholdsvis 27, 38, 62, 179 og 157 mill. kWh. Da det imidlertid måtte for
udses, at de eksisterende værkers kapacitet ikke ville kunne tilfredsstille det
stadig voksende forbrug af elektricitet (og varme), vedtog borgerrepræsenta
tionen den 13. februar 1947 at opføre et nyt kraftvarmeværk i Kalkbrænderi
havnen, senere benævnt Svanemølleværket. Ved denne kombination af
elektricitets- og varmeproduktion kan der produceres en meget stor elektri
citetsmængde som modtryksenergi, hvorved der opnås betydelige brændsels
besparelser. Der blev senere givet bevillinger til udvidelse af værket, nemlig
i 1952 med et turbineanlæg og i 1953 med 2 kedler. Svanemølleværket blev
sat i drift den 8. juli 1953 for levering af elektricitet og i løbet af oktober
1953 for levering af varme med 1 højtryks- og 1 lavtryksturbine samt 3 ked
ler. Værkets kapacitet var pr. 31. marts 1955 på 102.000 kW.
Importen af elektricitet fra Sverige udgjorde i de første 2 år efter krigen
henholdsvis ca. 200 og 100 mill. kWh. Derefter ophørte leveringen i nogle år,
men siden etableringen af et nyt prøveanlæg med 120 kV kabel den 1. august
1951 har der atter været importeret betydelige mængder elektricitet. Den
samlede elektricitetsimport fra Sverige til Danmark udgjorde i årene 1952/53,
1953/54 og 1954/55 henholdsvis 130, 303 og 170 mill. kWh, hvoraf Køben
havns belysningsvæsen aftog henholdsvis 40, 99 og 63 mill. kWh. Indtil
marts 1954 aftog Københavns belysningsvæsen den svenske elektricitet via
NESA, der havde koncession på importen, men den 16. marts 1954 stiftedes
et interessentskab »Kraftimport I/S«, bestående af elektricitetsværker på
Sjælland, Lolland og Falster, og hvis formål var at importere og fordele den
svenske og eventuelt norske elektricitet.
Den 4. juni 1953 blev der sluttet en ny overenskomst mellem Københavns