2 1 6
KØBENHAVNS VARMEVÆRKER
til udvidelser og ombygning af de andre værker og de til elektricitetsnettet
knyttede installationer; mange af bevillingerne måtte dog udsættes i flere år
på grund af materialemangel.
På Gothersgade elektricitetsværk blev i 1943 fuldført en ny højspæn
dingsbygning samt en ny akkumulatorbygning til afløsning af den gamle,
der måtte fjernes af hensyn til Borgergades udvidelse, og i 1952 blev en ny
spidsbelastningskedel taget i brug.
På Østre elektricitetsværk kom et nyt lysbatteri i drift i 1940, og en i
1941/42 bevilget udvidelse af højspændingsanlæggene blev færdig i 1944/45.
En i 1949 bevilget ny udvidelse af højspændingsanlæggene blev fuldført i
1953/54. I 1954/55 blev produktionen af elektricitet på dette værk helt ind
stillet, idet de 2 yngste kedler og den yngste turbine fremtidig skulle henstå
som reserve, mens de øvrige kedler og turbiner blev nedbrudt.
I perioden 1940-1955 er endvidere tilkommet Valby understation, der
opførtes i 1939-42 , Gothersgades understation, der opførtes 1945-50, samt
H. C. Ørsted, Brønshøj, Kløvermarken, Sydhavn, Kastrup og Haraidsgade
transformerstationer, der kom i drift i henholdsvis 1942, 1947, 1950, 1951,
1954 og 1955. Desuden blev der på de bestående understationer og trans
formerstationer foretaget betydelige udvidelsesarbejder.
Københavns varmeværker.
Varmeværkerne er oprettet i nær forbindelse med de eksisterende elek
tricitetsværker og har haft omtrent de samme produktionsvanskeligheder
som disse.
På grund af de særlige brændselsforhold gennemførtes der i henhold til
rationeringsreglerne af 16. januar 1941 fra 1940/41 en rationering af brænd
sel, hvorved varmeforbruget fra fjernvarmeværkerne i København for beboel
sesejendomme, museer og skoler højst måtte andrage 60 pct. af forbruget i
1939/40, mens det for kontorer, forretninger, hoteller, banker, teatre m. fl.
højst måtte andrage 75 pct. og for industrivirksomheder højst 90 pct. af
forbruget i 1939/40. Disse regler blev først ophævet ved magistratsbeslutning
i januar 1949, efter at handelsministeriet ved bekendtgørelse af 19. oktober
1948 havde ophævet de hidtil gældende bestemmelser vedrørende begræns
ning i rumtemperatur m. m.
Fra 1940/41-1947/48 var centralopvarmning endvidere forbudt i »som
merhalvåret«, det vil her sige fra sidst i maj til omkring 1. oktober, ligesom
varmtvandsforsyningsanlæggene ikke måtte benyttes i ejendomme, der er
indrettet til beboelse, kontorer, hoteller m. m.
Rationeringsbestemmelserne medførte, at årsforbruget af varme faldt
fra 182 mill. t° (å 1000 kg kalorier) i 1939/40 til 135 mill. t° i 1940/41.