233 / 425
KØBENHAVNS VARMEVÆRKER
219
derihavnen, og allerede i 1950 gik man i gang med at slutte varmeleverings-
kontrakter med industrivirksomheder m. fl. på Østerbro. Samtidig påbegyndtes
udbygningen af forsyningsnettet med henblik på denne levering.
I 1949 blev en i 1943 bevilget ny kedel til Gothersgadeværket færdig, og i
1950 blev der skabt forbindelse over Gammel Torv mellem Vestre og Go-
thersgade varmeværker, således at der blev åbnet mulighed for udligning af
belastningen mellem de to værker.
For at kunne overtage varmeleveringen til nybygningerne ved Friheds
støtten og på det gamle banegårdsterræn overtog varmeværkerne i 1951/52
vandforsyningens gamle kedelanlæg ved Axeltorv for at sætte det ind som
supplement til H. C. Ørsted Værket og Vestre varmeværk i særlig kolde
perioder. Kedelanlægget var i drift i 1952/53, men blev i sommeren 1954
atter overgivet til vandforsyningen, da det kunne påregnes, at varmeværkerne
ikke mere fik brug for det. Til levering af varme til nye kunder i »Konfek
tionsbyen« ved Lersø Parkallé blev der bygget et interimistisk kedelanlæg
ved Strødamsvej. Anlægget var kun i drift i 1952/53 og blev nedrevet i som
meren 1954.
På Østre varmeværk påbegyndtes varmeleveringen fra Svanemølleværket
den 22. september 1953, og i løbet af efteråret blev hele det hidtidige Østre
varmeværks område lagt ind under Svanemølleværket; en del af Østre gas
værks kunder forsynes dog stadig fra dette værk, mens Østre varmeværk
(Østre elektricitetsværk) henligger som reserve. Svanemølleværket producerer
damp med ca. 115 at tryk, og denne anvendes til elektricitetsproduktion i høj
tryksturbine, hvorefter en del sendes ud til varmeværkernes dampkunder med
tryk 10-14 at; resten anvendes i lavtryksturbine, som har udtag af damp til
opvarmning af det cirkulerende vand i varmeværkernes hovedledningsnet for
varmelevering i form af varmt vand, mens resten går til kondensator.
Antallet af tilsluttede anlæg udgjorde i 1938/39 146 med en maksimal
tilslutning på 93,2 gigacal. pr. time, jfr. tabel 10. Under krigen steg antallet
af tilsluttede anlæg jævnt og udgjorde i 1945/46 232 med en maksimal
tilslutning på 139,7 gigacal. pr. time. Siden er anlæggenes antal steget meget
betydeligt, og det nåede pr. 1. april 1955 op på 935 med en maksimal tilslut
ning på 374,2 gigacal. pr. time; 628 af anlæggene får leveret varme i form af
damp, mens 307 får den leveret som varmt vand.
Ledningsstrækningen steg fra 21 km i 1938/39 til 83 km i 1954/55, mens
rørledningsmængden i samme periode steg fra 55 til 188 km.
Varmesalget fra varmeværkerne lå i årene 1938/39—1945/46 på mellem
135.000 og 182.000 gigacal. Efter krigen har salget udvist en stærk stigning,
og det udgjorde i 1954/55 ialt 599.000 gigacal., jfr. tabel 10, hvoraf tillige
salgets fordeling på de enkelte kundegrupper fremgår. I den her omhandlede
periode er der sket en væsentlig ændring i den relative fordeling på de anførte
kundegrupper. Hospitaler o. lign. aftog således før krigen 27 pct. af varme
leveringen, men i 1954/55 kun 10 pct. Forretningsejendomme og institu