239 / 425
Tårnby 0,9 mill. m3, Rødovre og Glostrup hver ca. 0,6 mill. m3, Hvidovre og
Herlev hver ca. 0,5 mill. m3, Brøndbyerne 0,2 mill. m3 og Roskilde 0,1 mill.
m3. Den samlede årlige levering fra Københavns vandforsyning er fra 1938/39
til 1954/55 steget fra 56 mill. m3 til 73 mill. m3, en stigning på 31 pct. Der
må yderligere forventes en stigning i vandforbruget i de nærmeste år. Forbru
get af vand pr. indbygger i København har efter nedgangen under krigen
været i stadig stigen; det gennemsnitlige døgnforbrug pr. indbygger i Køben
havn, der i 1938/39 udgjorde 195 1, nåede således i 1953/54 og 1954/55 op på
henholdsvis 218 og 215 1. Endvidere må det forventes, at de gældende over
enskomster med andre kommuner om levering af vand i løbet af få år vil blive
udnyttet fuldt ud.
Af tabel 11 fremgår endvidere, at det gennemsnitlige døgnforbrug i Kø
benhavns kommune før krigen udgjorde 135.000 m3, under krigen mellem
100.000 og 120.000 m3 og efter krigen er steget betydeligt, således at det i
årene 1950 /51-1954 /55 nåede op på mellem 159.000 og 165.000 m3. Vær
kernes største oppumpning pr. døgn til samtlige forbrugere i og uden for Kø
benhavn i den her omhandlede periode indtraf den 2. juli 1953 med
263.0000 m3.
Det samlede ledningsnet steg fra 874.000 løbende meter i 1938/39 til
985.000 løbende meter i 1954/55, mens antallet af vandmålere i samme
periode steg fra 32.000 til 37.000 og antallet af vandklosetter fra 255.000 til
314.000.
KØBENHAVNS SPORVEJE
225
Københavns sporveje.
Ved krigsudbrudet i september 1939 gennemførtes en række indskrænk
ninger i sporvejsdriften med henblik på en muligt svigtende kul- og brændstof
tilførsel. Indskrænkningerne blev dog også i nogen grad nødvendiggjort ved de
ekstraordinære militære indkaldelser blandt det kørende personale. Drifts
indskrænkningerne foretoges i det væsentlige i de trafiksvage timer, hovedsage
lig ved halvering af driften på en række linier og ved indskrænkning af
bivognskørslen; men for omnibuslinierne 11 og 19 (strøgbusserne) foretoges
en afkortning, således at linie 11 fra den 11. september 1939 afkortedes fra
Østerport til Kongens Nytorv og linie 19 fra samme dato afkortedes fra Van
løse til Grøndalspark. For yderligere at nedsætte kraftforbruget gennemførtes
der efterhånden en mindre nedsættelse af rejsehastigheden for sporvogne og
omnibusser. Endvidere ophørte opvarmningen af motorvognene om vinteren,
og denne blev først genoptaget, omend i begrænset omfang, i 1948/49.
Som følge af restauranternes fremrykkede lukketid gennemførtes end
videre fra 12. februar 1940 en afkortning af driftstiden på natlinierne, hvorved
sidste sporvogns afgang fra Rådhuspladsen rykkedes frem fra kl. 230 til kl. I 00.