Previous Page  243 / 425 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 243 / 425 Next Page
Page Background

KØBENHAVNS SPORVEJE

2 29

Tabel 13.

Kørselsmængde i vognkm. samt passagerantal, samlede

indtægter, samlede udgifter og bruttooverskud pr. vognkm.

Kørsels­

Pr. vognkm.

mængde i

vognkm.

1

Passagerantal

Samlede

indtægter

Samlede

udgifter

Bruttooverskud

Regnskabsår:

1000

øre

øre

øre

1938/39 ............................

43 280

3,56

72,25

70,09

2,16

1939 40 ............................

40 405

3,94

79,20

74,40

4,80

1940 41 ............................

37 074

4,30

83,78

84,28

- 0,50

1941/42 ............................

38 110

4,55

88,73

88,77

- 0,04

1942/43 ............................

39 292

4,90

95,47

92,63

2,84

1943 44 ............................

38 535

5,32

103,73

102,41

1,32

1944 45 ............................

42 793

5,51

106,60

102,57

4,03

1945 46 ............................

40 399

6,39

124,53

122,23

2,30

1946 47 ............................

48 285

5,75

112,04

120,48

- 8,44

1947/48 ............................

49 182

5,17

124,64

127,20

- 2,56

1948/49 ............................

49 285

4,92

121,26

140,04

- 18,78

1949/50 ............................

48 050

4,66

129,96

144,52

- 14,56

1950 51 ............................

47 150

4,71

130,55

149,25

- 18,70

1951/52 ............................

47 262

4,24

153,47

182,66

- 29,19

1952/53 ............................

46 830

4,43

161 57

197,99

- 36,42

1953/54 ....................

46 830

4,40

162,07

203,12

- 41,05

1954/55 .....................

47 188

4,35

169,24

215,02

- 45,78

i D.v.s. det samlede antal km, som er kørt af sporvogne, omnibusser og trolleyvogne.

af linieføringen, først og fremmest på grund af tyskernes krav herom. Spor­

vejenes forudseenhed m. h. t., hvilke omlægninger tyskerne ville forlange var

ret bemærkelsesværdig og medførte de mindst mulige afbrydelser ^i driften.

For det tilfælde, at Knippelsbro og Langebro skulle blive ufarbare, blev der i

1942/43 skabt mulighed for sløjfekørsel på begge sider af havneløbet. For i

givet fald at kunne lede hele sporvejstrafikken uden om Rådhuspladsen blev

der i samme regnskabsår anlagt en dobbelt sporkurve ved Vesterbrogade-

Bernstorffsgade.

I tiden 29. august-5. oktober 1943 og 28. oktober 1943-9. februar 1944

herskede der udgangsforbud i aftentimerne og de tidlige morgentimer. Herved

forkortedes sporvejenes driftstid i 1943/44 i forhold til 1942/43 med ca.

12 pct. svarende til ca. 825 timer eller 41 normale driftsdøgn. Trods dette lå

sporvejenes samlede passagerantal i 1943/44 ca. 7 pct. højere end i året før.

Vognenes fyldningsgrad var således stærkt forøget, men driften afvikledes i

det store og hele planmæssigt. Den hyppige ændring af de daglige tider for

udgangsforbudets ikrafttræden og ophør skabte dog store køreplanmæssige

vanskeligheder. Principielt tilrettelagtes kørslen, således at de sidste vogne til

de københavnske endestationer passerede Rådhuspladsen ca. V

2

time før

Københavns kommune

1940-1955.

16