2 3 0
KØBENHAVNS SPORVEJE
spærretidens ikrafttræden, mens de første vogne om morgenen forlod remi
serne straks ved forbudets ophør. Stoppestederne på Rådhuspladsen var ned
lagt under den militære undtagelsestilstand i dagene 29. august-6. okto
ber 1943.
I sommeren 1943 blev Københavns sporvejes nye remise i Valby Langgade
taget i brug. Remisen har et areal på ca. 12.000 m2 og kan rumme ca. 175
sporvogne og ca. 25 omnibusser eller trolleyvogne. Remisen er udført i jern
beton og består af to sammenbyggede 30 meter brede haller på henholdsvis
207,5 og 188,5 meters længde. 1 forbindelse med remisen er indrettet en
kontor- og folkerumsbygning på ca. 1000 m2 etageareal og et værksted med et
areal på ca. 1600 m2. Sporanlæget omfatter 14 rækker spor endende i to vifter
i hver ende af bygningen. Den samlede remisesporlængde er 2.857 meter,
hvoraf 1.935 meter nyttespor.
Til aflastning af Nørrebrogade-linierne blev det i 1943 vedtaget at
etablere to nye sporvognslinier. Den ene af disse blev etableret den 7. december
1943 fra Bispebjerg til Sundbyøster og fulgte gennemgående sporene for
eksisterende linier (linierne 16, 20, 8 og 5), idet der dog blev anlagt nye spor
fra Fasanvej ved Glentevej ad den forlængede Slangerupbanes tracé til Borups
Allé. Den anden linie blev etableret den 22. april 1944 fra Brønshøj til
Mozarts Plads. De to nye linier overtog numrene fra de midlertidig nedlagte
buslinier henholdsvis linie 19 og 11, idet det samtidig blev besluttet at benævne
disse to buslinier med numrene 28 og 29. Man tilstræbte herved en ordning,
hvorefter linienumrene til og med linie 20 forbeholdtes sporvognslinier. Fra
den 29. november 1945 forlængedes linie 11 til Husum.
Kørslen ved jul og nytår 1943/44 var stærkt præget af udgangsforbudet,
således at de sidste vogne i juledagene - på grund af midlertidige lempelser -
passerede Rådhuspladsen kl. 2230, mens driften nytårsaften og nytårsdag måtte
ophøre allerede kl. 1930. På grund af kommunevalg var driften den 5. maj
1943 forlænget til kl. 2.
Fra 13. februar 1944 gennemførtes efter forhandling med luftværnsmyn
dighederne nye lempelser i vognenes mørklægning. Vognenes farvede linie
lanterner blev atter tændt, omend med nogen afblænding, således at de enkelte
linier atter kunne identificeres i mørket. Destinationsskiltet blev på ny belyst,
og der skete yderligere lempelser i belysningen inde i vognene. Som en yder
ligere sikkerhedsforanstaltning under kørslen i mørklægningstiden var spor
vognene endvidere i løbet af sommeren 1943 blevet forsynet med en baglygte,
der i tilfælde af stangafspring automatisk viste rødt lys; disse baglygter blev
atter fjernet i efteråret 1948, da belysningsforholdene på gaderne var blevet
væsentligt forbedret.
I dagene 26. juni-8. juli 1944 var der på ny udgangsforbud i hovedstaden
fra aftentimerne til de tidlige morgentimer. Kørslen tilrettelagdes herunder
efter de samme principper som ved de tidligere udgangsforbud. Under folke
strejken var sporvognskørslen totalt indstillet fra den 30. juni, hvor kørslen