Previous Page  248 / 425 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 248 / 425 Next Page
Page Background

2 3 4

KØBENHAVNS SPORVEJE

ser. 10 motorvogne blev forsøgsvis forsynet med konduktørsæde og indsattes

i driften den 19. februar 1946. Da forsøgene faldt heldigt ud, fortsattes op­

sætningen af konduktørsæder i alle sporvognene. I 1947/48 blev 5 nye to-

mandsbetjente dieselomnibusser sat i drift.

Efterhånden som materialesituationen forbedredes kunne omnibus- og

trolleyvognsdriften udvides på ny, ligesom man kunne påbegynde afmonte­

ringen af gasgeneratoranlægene; denne afmontering afsluttedes i 1947/48.

Den 29. november 1945 genoptoges kørslen på hele linie 21’s rute, og den

2. januar 1946 på hele linie 22’s rute. Den 19. februar 1946 etableredes en

ny eenmandsbetjent omnibuslinie, Vigerslev Ringlinie (fra 30. april 1951 be­

nævnt linie 36), med kørsel fra Toftegårds Plads ad Gammel Køge Landevej-

Folehaven-Vigerslevvej-Lykkebovej og Vigerslev Allé til Toftegårds Plads

og i modsat retning.

De første efterkrigsår medførte endnu store vanskeligheder med at gen­

nemføre sporvejs- og omnibusdriften, idet de mange års ekstraordinære slid

og anvendelsen under krigen af erstatningsmaterialer medførte mange repara­

tioner på værkstederne. I den lange og strenge vinter 1946/47 havde man

således op til 190 af vognparkens ialt 481 motorvogne til reparation samtidig.

Også på spornettet gennemførtes i de første efterkrigsår betydelige vedligehol­

delsesarbejder samt udskiftning af skinner. Det varede længe, før omnibus-

driften blev normal igen. Driften på linie 29 (tidligere linie 19) blev genop­

rettet med indskrænket drift fra den 4. april 1946 på strækningen Vanløse-

Rådhuspladsen og fra den 15. oktober 1947 forlænget til Kongens Nytorv

med ensrettet kørsel ad Strøget og dettes parallelgader. Driften på linie 28

(tidligere linie 11) blev genoprettet den 30. november 1947 fra Frederiksberg

Runddel til Kongens Nytorv.

Driftstiden blev fra den 1. maj 1946 forlænget fra kl. 2330 til kl. O30 og

var hermed normal. Den blev dog afkortet på ny til kl. 2330 i tiden fra den

2. december 1946 til den 26. januar 1947 som led i brændselsbesparende for­

anstaltninger på grund af kulstrejke i Amerika; i samme tidsrum var 55

stoppesteder nedlagt.

Fra den 1. juli til den 3. oktober 1948 var den daglige driftstid forsøgsvis

forlænget til kl. I00, men der viste sig ikke noget særligt behov for denne for­

længede kørsel.

Fra den 1. september 1947 indførtes A/S Amagerbanens hovedomnibus-

ruter: Dragør-, Kastrup-, Tårnby- og Lufthavnsruterne til Rådhuspladsen, idet

ruterne på strækningen Sundbyvester Plads-Rådhuspladsen drives af Køben­

havns sporveje under betegnelsen linie 30 og med rute fra Sundbyvester Plads

ad Sundbyvestervej, Irlandsvej, Englandsvej, Sundholmsvej, Amager Fælled­

vej, Amager Boulevard, Langebro og Vestre Boulevard til Rådhuspladsen,

hvor endestation blev indrettet ud for Dragespringvandet. Ved Sundbyvester

Plads er der driftsgrænse med personaleskift og takstgrænse. Nummereringen

af disse omnibusser ændredes fra den 30. april 1951, således at kun vogne, der