251 / 425
KØBENHAVNS SPORVEJE
237
Motorvogn af 1949-typen og bivogn af 193O-typen,
1. april 1926 og indtil takstforhøjelsen den 22. februar 1949 opkrævedes på
samtlige buslinier og derefter på de tomandsbetjente centralbuslinier. Lige
ledes bortfaldt den begrænsning i omstigningsretten efter omstigning til strøg
busserne, der havde været gældende siden 1919, således at man herefter fik
ganske ensartede takster og omstigningsregler på alle linier inden for takst
grænserne. Det fremgår tydeligt af tabel 13, at stigningen i indtægterne pr.
vognkm. ved de stedfundne takstforhøjelser ikke har kunnet holde trit med
stigningen i udgifterne pr. vognkm., men at underskudet pr. vognkm. siden
1949/50 stadig er forøget, og i 1954/55 nåede op på 45,78 øre pr. vognkm.,
svarende til 27 pct. af de samlede indtægter pr. vognkm. Ved en vurdering af
disse tal må det imidlertid tages i betragtning, at passagererne samtidig er
blevet stadig bedre trafikbetjente dels ved, at fyldningsgraden atter er som før
krigen, dels ved, at materiellet gennemgående er blevet bedre, og dels ved, at
der er sket en række driftsmæssige forbedringer, idet blandt andet linielængden
er forlænget fra 199 km i 1938/39 til 273 km i 1954/55.
Den 25. februar 1949 blev en på sporvejenes hovedværksted bygget prøve-
motorvogn (nr. 701) indsat i driften som ekstravogn på linie 2. I vognen, der
har 27 siddepladser og 63 ståpladser, er der fast konduktørplads samt en
række moderne tekniske installationer som elektrisk styret dørlukkemeka
nisme, kombineret varme- og ventilationsanlæg, højttaleranlæg og affjedring.