255 / 425
KØBENHAVNS BRANDVÆSEN
241
efter rejsehjemlens art: billetter, rabatkort eller abonnementskort. Den andel
af passagererne, der rejste på abonnementskort, har gennemgående været
stigende i den nævnte periode og udgjorde i 1954/55 17 pct. af det samlede
passagerantal mod 8 pct. i 1938/39. Billetpassagerernes andel faldt fra 49 pct.
i 1938/39 til 36 pct. i 1946/47, steg i de følgende år til 41 -42 pct., faldt
derefter på ny og nåede i 1950/51 ned på 31 pct. Derefter er andelen steget
ret stærkt i de følgende år og har i de senere år ligget på omkring 50 pct.
Rabatkortpassagerernes andel var i 1938/39 43 pct., udviste en stigende
tendens til 1946/47, hvor andelen udgjorde 52 pct., faldt i de følgende år til
47-48 pct., men steg derefter atter og nåede op på 56 pct. i 1950/51. Siden
er andelen faldet ret stærkt og udgjorde i 1954/55 kun 34 pct.
Stigningen i de senere år i abonnementskortpassagerernes andel af det
samlede passagerantal og faldet i rabatkortpassagerernes andel må ses i for
bindelse med sporvejenes takstpolitik, der har givet sig udtryk i en større stig
ning for rabatkorttaksterne og en mindre stigning for abonnementskort
taksterne end for billetter. Som omtalt foran var sporvejstaksterne uændrede
fra maj 1936 til marts 1947. Siden er ligeud-taksterne for sporvogne steget
med 125 pct. (fra 20 øre til 45 øre) og omstigningstaksterne med 120 pct. (fra
25 øre til 55 øre), mens abonnementstaksterne for sporvogne for såvel ligeud-
rejser som for rejser inden for et fastlagt område er steget med 100 pct. (fra
henholdsvis 8 kr. og 10 kr. pr. måned til 16 kr. og 20 kr.). Rabatkorttaksterne
er derimod steget med 140 pct. for såvel ligeud-kort som omstigningskort (fra
gennemsnitlig henholdsvis 162/3 øre og 205/e øre pr. billet til 40 øre og 50 øre).
Københavns brandvæsen.
Under krigen skete der en betydelig udvidelse af brandvæsenets opgaver,
idet brandvæsenet, som naturligt var, fik overdraget en væsentlig del af luft
beskyttelsestjenesten med uddannelse af CB-mandskab og oprettelse af hjælpe
brandvagter, gassporehold og gasrydningshold i henhold til indenrigsministe
riets bekendtgørelse af 28. august 1939. Brandvæsenet medvirkede desuden
ved udarbejdelse af regler for godkendelse af luftbeskyttelsesrum, fabrik
luftværnsplaner og planer for pulterkammerrydning. På delvis frivillig basis
var der indtil 1942 godkendt 741 luftværnsplaner for de vigtigste offentlige
og private institutioner, virksomheder, teatre, varehuse m. m. Den 25. april
1940 blev der udnævnt en fælles overleder for samtlige brandvæsener i det
storkøbenhavnske luftbeskyttelsesområde. Fra 24. juni-6. december 1940
havde luftbeskyttelsesmandskabet fast vagttjeneste, men fra 6. december 1940
blev kun telefonvagter bibeholdt. Fra 1943 og indtil kapitulationen var der
oprettet brandberedskab, hvorved 4 anneksbrandstationer og 16 hjælpebrand-