257 / 425
KØBENHAVNS BRANDVÆSEN
2 4 3
skæftigede eller betjente (f. eks. teatre og restaurationer). Som følge af denne
bekendtgørelse blev samtlige tidligere godkendte luftværnsplaner reviderede
for at bringes i overensstemmelse med bekendtgørelsens krav. I tiden indtil
krigens afslutning blev der i det storkøbenhavnske luftbeskyttelsesområde
oprettet og godkendt ialt ca. 700 fabriksluftværnsplaner og ca. 1750 udvi
dede husvagtsordninger, hvoraf henholdsvis 575 og ca. 1500 i Københavns
kommune.
Efter politiets internering den 19. september 1944 blev brandchefen tak
tisk overleder af luftværnet.
I krigens sidste år var der et stigende antal storbrande i København for
årsaget ved sprængning af mange for tyskerne krigsvigtige virksomheder og
ved hævnaktioner foranlediget af tyskerne. Desuden var der flere brande som
følge af allierede luftangreb. Slukningsarbejdet var ved mange af brandene
meget farligt på grund af faren for yderligere bombeeksplosioner og på grund
af skyderi omkring bombestederne.
Det samlede antal brande i årene 1943/44-1945/46 foranlediget af
sabotage eller attentater er af brandvæsenet opgjort til over 300. Af vig
tige virksomheder, der blev ramt af sabotage fra dansk side, kan nævnes:
A/S Burmeister og Wain (16. marts og 3. juli 1943), A/S Nordbjærg & We-
dells bådeværft (5. maj 1943), Sundby idrætsparks badmintonhal (20. juni
1943), Laurits Knudsens mekaniske etablissement (24. august 1943), Hans
Justs magasiner med Helweg Mikkelsens elektromekaniske værksted (21.
oktober 1943 og 12. januar 1945), A/S Standard Electric (5. november
1943), A/S Reinhardt (10. november 1943), Dansk Industri Syndikat A/S
(20. december 1943 og 22. juni 1944), Bur-Wain Diesel (8. januar 1944),
Radiofabriken Always (15. januar og 13. maj 1944), Skandinavisk Motor
Co. (18. april 1944), Radiofabriken Neutrofon (16. juni 1944), Bohnstedt
Petersens automobilværksted (6. december 1944), Langebro (27. marts 1945).
Af de vigtigste af tyskerne som hævnaktioner forårsagede brande kan
nævnes: Ejendommen Vestre Boulevard 27 -29 v/ Hovedbrandstationen (25.
april 1944), Rigensgade (28. april 1944), Domus Medica (18. juni 1944),
Borgernes Hus (24. juni 1944), Tivoli: Arena, Glassalen, Koncertsalen, Dan
ske Hus, Radiobilerne, Spillehallen, Taverna (25. juni 1944; brandskade
godt 4 mill. kr.), Ø.K.s bygning (19. december 1944), Apolloteatret (19.
januar 1945) og Carl Allers Etablissement A/S (13. januar 1945; brandskade
8 mill. kr.).
Begivenhederne omkring folkestrejken 30. juni-4. juli 1944 krævede en
betydelig indsats fra brandvæsenets side. Ambulanceudrykningernes antal steg
stærkt som følge af de tyske patruljers skyderi omkring i byen. Blandt de
mange protestbål, der blev tændt på gaderne, foretog brandvæsenet kun sluk
ning, når det formodedes, at værdier var truede. Og i disse tilfælde var det
ofte næsten håbløst for brandvæsenet at iværksætte slukningsarbejdet på grund
af gadespærringer (væltede vogne m. m.) og folkemængdens reaktion mod