Previous Page  246 / 425 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 246 / 425 Next Page
Page Background

2 3 2

KØBENHAVNS SPORVEJE

Disse indskrænkninger skabte selvfølgelig øgede vanskeligheder m. h. t.

driftens afvikling, men hertil kom, at der af den tyske besættelsesmagt ofte

beordredes gadespærringer med deraf følgende linieomlægninger. Den 14.

september 1944 blev således Vestre Boulevard (nu H. C. Andersens Boule­

vard) spærret mellem Studiestræde og Rådhuspladsen, hvorefter linierne 2, 8

og 19 førtes uden om Rådhuspladsen ad Vestre Farimagsgade, Hammerichs-

gade, Bernstorffsgade og Tietgensgade (og omvendt). Den 18. februar 1945

blev Jernbanegade spærret, og den 21. marts 1945, efter luftangrebet på

Shellhuset, blev Vester Farimagsgade spærret. Disse gadespærringer medførte

betydelige vanskeligheder for sporvejene, men ved etablering af forbindelses­

spor bl. a. på Rådhuspladsen mellem Nørre Voldgadeliniernes spor og Storm­

gadeliniernes spor samt sporene i Vesterbrogade lykkedes det hurtigt at få

genoprettet sporvognskørslen, således at denne i så vidt omfang, det under

disse omstændigheder var muligt, kunne føres ad de normale ruter. Højde-

punktet i denne udvikling nåedes den 27. marts 1945, da en sabotageaktion

mod Langebro gjorde denne uanvendelig samt øjeblikkelig medførte forbud

fra tysk side mod kørsel over Knippelsbro, således at ingen sporvogne kunne

føres over havneløbet. Efter denne spærring var køreplanerne på brolinierne

uigennemførlige, og kørslen måtte improviseres med så vidt muligt planmæs­

sige intervaller på hver side af havneløbet. Der blev herved brug for de i 1942/

43 med henblik på en sådan situation anlagte sporsløjfer i nærheden af

broerne. Linie 2, 5 og 13 førtes på begge sider til Knippelsbro (henholdsvis

til Holmens kirke og Vor Frelsers kirke) og linie 9 førtes på Sjællandssiden til

Kongens Nytorv og inddroges på Amagersiden. - På linierne 4, 8 og 19 kørtes

kun i myldretimerne og kun på hverdage; på linie 4 kørtes kun på stræknin­

gen Svanemøllen-Stormgadekrydset og på linie 19 kun på strækningen Bispe-

bjerg-Jarmers Plads, mens der på linie 8 kørtes på strækningen Brønshøj-

Jarmers Plads og Bodenhoffs Plads-Christianshavn. På Amagersiden etablere­

des endelig pendulkørsel hele driftsdøgnet efter behov mellem Skånegade

og Islands Brygge.

I begyndelsen af april 1945 beordrede tyskerne sporvejskørslen fjernet

fra Dr. Tværgade, hvor Gestapo efter Shellhusets ødelæggelse havde taget Set.

Annæ Palæ i brug. Linie 10 førtes da fra og med den 3. april 1945 fra Sølv­

torvet gennem en nyanlagt sporkurve ind i Farimagsgade og videre ad Frede-

riksborggade og linie 5’s rute til Stormgade. Fra 9. april 1945 førtes linie 10

fra Nørreport ad linie 7’s rute til Kongens Nytorv og herfra ad et nyt spor ind

på den gamle rute.

Foruden disse af tyskerne beordrede gadespærringer blev sporvejene i en

periode generet af anonyme telefonopringninger om udlagte bomber (»tele­

fonbomber«), der hyppigt nødvendiggjorde omfattende linieomlægninger eller

driftsstandsninger som regel af nogle timers varighed. Men efterhånden lod

man disse »telefonbomber« gå upåagtet hen.

Trods de yderst vanskelige kår for sporvejene i krigens sidste år steg pas