242 / 425
228
KØBENHAVNS SPORVEJE
var endog en tidligere udrangeret og som museumsgenstand henstillet bivogn
genindsat i driften. Det kan endvidere nævnes, at Københavns sporveje i 1945
genopbyggede 1 motor- og 1 bivogn for Århus sporveje, der ved bombeatten
tatet den 22. august 1944 blandt andet fik sin sporvognspark ødelagt.
Trolleyvognsparken blev i 1940/41 udvidet med en danskbygget trolley-
motorvogn, men gummimanglen medførte, at trolleyvognskørslen fra den
29. maj 1942 måtte afkortes til Gentofte station og Lyngbyport, foruden at der
foretoges indskrænkninger i driftshyppigheden. For at undgå yderligere ind
skrænkninger i trolleyvognsdriften blev i 1942/43 2 benzinomnibusser ombyg
get til trolleyvogne. Endelig blev trolleyvognskørslen for at sikre gummi for
den nødvendigste kørsel i vintermånederne helt indstillet i tiden 3. april-31.
oktober 1944 og 1. april-4. november 1945 på strækningen Borgervænget-
Nørreport og i nødvendigt omfang erstattet med ekstra sporvognskørsel på
linie 15 på strækningen Borgervænget-Trommesalen. Først fra 1946/47 blev
driften på trolleyvognene normal igen.
Fra den 18. januar 1943 måtte den daglige driftstid afkortes med 1 time
ifølge ministerielt påbud, samtidig med at lukketiden for forlystelsesetablisse
menter, restaurationer m. m. rykkedes frem. Sidste vogns afgang fra Rådhus
pladsen rykkedes herved frem til kl. 2330. Trods denne indskrænkning i drifts
tiden, steg det samlede passagerantal stærkt, bl. a. på grund af de store vanske
ligheder for cyklister og bilister med fremskaffelse af gummi m. m., men også
på grund af de uændrede takster. Det fremgår af tabel 12, side 226, at pas
sagertallet steg fra 160 millioner i 1940/41 til 192 millioner i 1942/43. Byg
ningen af de to-akslede sporvogne medførte, at man i nogen grad blev i stand
til at imødekomme det større behov for kørsel med sporvogn, men som det
fremgår af tabel 13, side 229, kunne udvidelsen i kørselsmængden ikke holde
trit med stigningen i passagerantallet. Fyldningsgraden, udtrykt ved passager
antal pr. vognkm. steg derfor stadig og kulminerede i 1945/46 med 6,39 pas
sagerer pr. vognkm., hvilket var 79 pct. højere end før krigen.
Ved forhandlinger med luftværnsmyndighederne opnåedes fra den 16.
december 1942 store lempelser i mørklægningen, idet vognenes mørklægnings
gardiner, der tidligere skulle trækkes for ved mørklægningstidens begyndelse,
fra nævnte dato først blev krævet trukket for fra kl. 19. Og fra den 26. februar
1943 opnåedes tilladelse til kun at trække gardinerne for i tilfælde af flyver
varsel. Passagerernes og personalets vanskeligheder ved at orientere sig under
kørslen i mørklægningstiden var hermed i væsentlig grad formindsket.
Inden for sporvejenes driftstid indtraf i 1942/43 40 flyvervarslinger. Under
luftangrebet den 27. januar 1943 led enkelte sporvogne mindre skade som
følge af sprængstykker. I 1943/44 og 1944/45 blev der givet flyvervarsel hen
holdsvis 14 og 50 gange inden for sporvejenes driftstid. Fra 1. april 1945 til
kapitulationen blev der givet flyvervarsel 10 gange inden for sporvejenes
driftstid.
I krigens sidste tid måtte sporvejene foretage en lang række omlægninger