231 / 425
Senere er varmeforbruget, som tabel 10, side 218 viser, steget, hovedsagelig
på grund af forøgelse i antallet af tilsluttede anlæg.
Under folkestrejken i 1944 havde tyskerne formentlig ikke været op
mærksom på varmeforsyningen fra varmeværkerne; forsyningen til hospitaler
o. 1. blev derfor delvis opretholdt.
Ved handelsministeriets bekendtgørelse af 6. februar 1945 blev den til
ladte rumtemperatur for almindelige opvarmede lokaler nedsat fra 18° til
16 celsius. I forbindelse hermed blev der fra varmeværkerne udsendt cirku
lære til kunderne om, at de nye bestemmelser burde medføre en besparelse
på 10 pct. for den resterende del af sæsonen, hvilket kom til at holde stik.
Den 5. februar 1946 blev det atter tilladt at anvende varmt vand til
badning i forbindelse med sportsanlæg o. 1., og i 1947/48 blev det tilladt at
bruge varmt vand i varmesæsonen den 1. og 3. lørdag med tilstødende søndag
i hver måned. Endelig blev som nævnt rationeringsbestemmelserne for varme
ophævet i januar 1949, og restriktionerne for varmtvandsbenyttelsen bort
faldt helt fra 1. oktober 1949. Restriktionernes bortfald betød en væsentlig
stigning i varmeleverancen fra varmeværkerne.
Prisen på varme er i henhold til varmeleveringskontrakterne varierende
med kulprisen, hvortil der under krigen og i de første efterkrigsår blev tillagt
det såkaldte tørvetillæg til dækning af det forholdsvis dyrere indenlandske
brændsel. Indtil den 1. januar 1954 blev prisen pr. t° (å 1000 kg kalorier)
beregnet efter formlen
kulpris + 16
3300
kr'
Antallet af
V
konstateredes på grundlag af måleraflæsning hver 10. dag.
Desuden betaltes en målerafgift svarende til ca. 10 pct. af målerens anskaf
felsespris. Ved borgerrepræsentationens beslutninger af 23. juli 1949 og 12.
februar 1953 blev der indført en ny tarif for afregning af leveret varme.
Tariffen skulle træde i kraft fra det tidspunkt, varmelevering fra Svanemølle-
værket blev påbegyndt, således at alle nye overenskomster om varmelevering
skulle afsluttes efter denne tarif. Samtidig blev der givet de gamle kunder
lejlighed til fra den 1. januar 1954 at overgå til den nye tarif, der gennem
gående skulle betyde en 10-15 pct. lavere pris for varme end efter den gamle
tarif. Den nye tarif skulle være gældende for varmelevering til såvel kom
munale som private anlæg. Pr. 1. april 1955 fik kun 75 anlæg leveret varme
efter den gamle tarif. Ifølge den nye tarif betales en grundafgift efter anlæg
gets maksimale timeforbrug, en belastningsafgift på 3,50 kr. pr. kvartal for
hver påbegyndt 1000 kcal. pr. time tilsluttet maksimalforbrug samt en varme-
afgift for leveret varme. Varmeafgiften består dels af en fast afgift pr. forbrugt
varmeenhed (5 kr. pr. gigacal. å 1 mill. kcal.), dels af kultillæg, der fastsættes
hvert kvartal efter værkernes brændselspriser, og dels arbejdslønstillæg, der
fastsættes én gang årligt efter timelønnen for kedel- og maskinpassere. Hvis
KØBENHAVNS VARMEVÆRKER
217