KØBENHAVNS ELEKTRICITETSVÆRKER
213
Svanemølleværket, sat i drift 1953.
belysningsvæsen og D.S.B. om levering af elektricitet til S-banen; samtidig
blev der sluttet lignende overenskomster mellem Frederiksberg kommune og
D.S.B. og mellem NESA og D.S.B. Overenskomsten betød for København
en mindre levering af elektricitet til D.S.B. end tidligere, jfr. tabel 9, side 211.
Med opførelsen af Svanemølleværket var de københavnske elektricitets
værkers problemer dog ikke løst, idet det viste sig mere og mere påkrævet at
foretage en betydelig ombygning af H. C. Ørsted Værket, hvis maskiner
efterhånden var ved at være udslidt. Dette gav sig udtryk i et brændselsfor
brug pr. kWh produceret elektricitet, der var omkring 40 pct. større end på
de øvrige større sjællandske værker (Kyndbyværket og Masnedøværket),
hvortil kom, at det var nødvendigt at anvende bedre og dermed dyrere
brændsel. Endvidere krævede de gamle anlæg store vedligeholdelser ligesom
gentagne rørsprængninger og andre skader øgede faren for havari. En be
regning foretaget for 1950/51 viste, at de samlede driftsudgifter pr. kWh
produceret elektricitet for H. C. Ørsted Værket lå godt 60 pct. højere end
for de to nævnte værker. H. C. Ørsted Værket var i 1949 blevet udvidet med
en ny turbine, der var bevilget i 1945. I 1949 blev der givet bevilling til op
førelse af en højspændingsbygning og i 1950 til opførelse af en ny kedel
bygning med 1 højtrykskedel og en lagerbygning. I 1952 blev det besluttet
at udvide H. C. Ørsted Værket med en højtrykskedel og -turbine, hvorved
kapaciteten vil blive forøget med 20.000 kWh.
Københavns kommune 1940-1955.
15