KØBENHAVNS ELEKTRICITETSVÆRKER
209
Omstændighederne i forbindelse med folkestrejken den 30. juni-3. juli
1944 er nærmere omtalt under gasværkerne, men der skal her gives nogle
supplerende oplysninger i relation til elektricitetsforsyningen. Elektricitets
værkerne blev beordret lukket den 30. juni kl.
21,
og afbrydelsen skete kl.
2110. På Nørrebro blev dog jævnstrømsforsyningen opretholdt til omkring
midnat ved hjælp af batterierne. Den 1. juli blev der efter tysk ordre etableret
strømforsyning til telefonhuset i Nørregade, for at telefonerne stadig skulle
kunne benyttes, og den følgende dag blev der sat spænding på det til »Social
demokraten« gående kabel, for at man kunne få trykt det opråb, der om
eftermiddagen blev udsendt til befolkningen. Ved begge lejligheder fulgte
forsyningen til enkelte andre forbrugere med, men iøvrigt var afbrydelsen
total. Den 1. juli forelå der meddelelse fra rådhuset om, at elektricitetsfor
syningen kunne genoptages søndag den 2. juli 1944 kl. 17; dette tidspunkt
blev dog af den tyske værnemagt senere ændret til kl. 1930. Endvidere blev
det meddelt, at der skulle skaffes spænding til radiohuset og Københavns
radio i Herstedvester kl. 1730.
Vekselstrømsforsyningen blev uden vanskelighed etableret inden kl. 20,
men jævnstrømsforsyningen blev først etableret mellem kl. 21 og 2130. Der
efter blev sporvejsforsyningen etableret, og den følgende dag forsøgtes spor
vejstrafikken genoptaget efter ordre, men vognene blev tvunget til at vende
tilbage til remiserne. Ved at besætte sporvejene med dansk politi lykkedes det
efterhånden at få en om end meget uregelmæssig drift i gang. S-togtrafikken
genoptoges kl. ca. 11. Den 4. juli var den københavnske lokaltrafik atter nor
mal, men arbejdet var kun genoptaget i ringe omfang, idet belastningen kun
var på ca. halvdelen af det normale, og først den følgende dag var den normal.
Efter politiets fjernelse den 19. september 1944 fandt man det påkrævet
at forøge antallet af tændte mørklægningslamper, og med udgangen af de
cember var så godt som alle lamper tændt.
Som omtalt under gasværkerne ophørte kultilførslerne fra Tyskland helt
i januar 1945, og der gik flere måneder efter krigens afslutning, før der kom
nye kulleverancer. For at begrænse elektricitetsforbruget mest muligt, blev
elektricitetsforbruget til erhverv fra den 1. februar 1945 nedsat, således at
det højst måtte andrage 50 pct. af forbruget i 1944.
Tørvetilførsierne svigtede i 1945, fordi producenterne var utilbøjelige til
at påtage sig transporten over længere afstande, men foretrak at sælge til in
dustriforetagender og private i mosens nærmeste omegn.
For brunkullene blev der i marts 1945 af varedirektoratet foretaget en
rationalisering af fordelingen. Københavns belysningsvæsen skulle have leve
ret ca. 39.000 tons brunkul månedlig, og selv om disse tildelinger ikke blev
opfyldt, var leveringerne dog betydeligt større i 1945 end i 1944.
Den første ladning kul til elektricitetsværkerne efter den tyske kapitula
tion ankom den 12. august 1945 fra England, men denne første ladning var
ligesom store dele af de indtil februar 1947 leverede kul af dårlig kvalitet