229 / 425
KØBENHAVNS ELEKTRICITETSVÆRKER
215
H. C. Ørsted Værket, hvorved omkring halvdelen af forsyningen blev afbrudt
i ca. 5 kvarter. Udover disse to afbrydelser har der efter krigen kun været
enkelte korte afbrydelser af mindre dele af forsyningsnettet.
Det samlede antal installationer til lyselektricitet steg fra 276.700 i
1938/39 til 326.900 i 1952/53, en stigning på 18pct. Det gennemsnitlige
forbrug for disse installationer udgjorde i 1952/53 529 kWh årligt eller 79
pct. mere end i 1938/39, hvor forbruget var 296 kWh årligt; i årene 1940/41-
1946/47 havde forbruget på grund af restriktionerne været nede på mellem
129 og 212 kWh årligt pr. installation til lyselektricitet. Fra 1953/54 fore
toges en række ændringer i tarifsystemet, således at en direkte sammenligning
med tidligere år af antallet af installationer og deres gennemsnitlige forbrug
ikke er mulig. For 1954/55 kan anføres følgende oversigt over antallet af
installationer inden for de forskellige tarifkategorier samt det gennemsnitlige
forbrug pr. installation.
Gennemsnitligt
Antal
forbrug pr.
Tarif
installationer
installation
Lystarif .................................................................................................
197 592
513 kWh
Krafttarif, herunder »fælles b ru g «
23 712
3 406 —
Boligtarif................................................................................................
126 556
639 —
Erhvervstarif
9712
4 271 —
Industritarif
644
345 709 —
N attarif
120
23 257 —
Teknisk brug med spærretid
63
529 712 —
Af tabel 9, side 211 fremgår fordelingen af elektricitetssalget på de for
skellige kundegrupper i den her anførte periode. Indskrænkningerne under
krigen ramte især de almindelige belysningskunder, gadebelysningen og
D.S.B., mens erhvervskunderne og sporvejenes forbrug endog viste nogen
stigning. Efter krigen har der for alle kundekategorier været en stadig stig
ning i forbruget, bortset fra D.S.B., hvor den nye overenskomst af 1953 som
nævnt betød en mindre elektricitetslevering fra København. Om den relative
fordeling på de enkelte kundekategorier kan nævnes, at de almindelige be
lysningskunders andel i 1938/39 udgjorde 33 pct. af det samlede forbrug,
under krigen faldt til at udgøre ca. 20 pct., og efter krigen atter er steget for
i 1954/55 at udgøre ca. 30 pct. af det samlede forbrug. Erhvervskundernes
andel af det samlede forbrug lå før krigen på ca. 45 pct.; steg under krigen
til ca. 60 pct., og har efter krigen ligget på mellem 53 og 58 pct. Sporvejenes
andel der steg fra 11 pct. i 1938/39 til 14-15 pct. under krigen, ligger nu
på omkring 6 pct., mens D.S.B.’s andel, der før krigen var ca. 9 pct., nu
ligger på ca. 4 pct.
Foruden til opførelsen af Svanemølleværket og udvidelsen af H. C. Ørsted
Værket blev der i den her omhandlede periode givet betydelige bevillinger
15*