228 / 425
214
KØBENHAVNS ELEKTRICITETSVÆRKER
Når Svanemølleværket er helt fuldført og H. C. Ørsted Værket ombygget
og udbygget, vil Københavns belysningsvæsen have moderne anlæg, der
foruden at muliggøre kraft-varme produktion tillige er mere økonomiske end
de hidtidige anlæg. Besparelsen i brændselsudgiften er med priserne i 1950/51
som grundlag beregnet at ville andrage omkring 16 mill. kr. årligt for belys
ningsvæsenet og dermed tillige en væsentlig valutabesparelse for landet.
Mens udbygningen af de københavnske elektricitetsværker stod på, har
der været store vanskeligheder med at klare maksimalbelastningen. I decem
ber 1951 og januar 1952 måtte de sjællandske værker således opfordre for
brugerne til at spare på elektriciteten på hverdage i tiden kl. 7 -9 og kl. 16-18,
og i 1952/53 måtte man bede enkelte store kunder med egne produktions
anlæg om at køre mest muligt med disse, og så vidt muligt undlade at aftage
større mængder elektricitet fra belysningsvæsenet i maksimalperioden.
Maksimalbelastningen udgjorde i 1954/55 176.000 kW (inkl. levering
til andre værker), hvilket er godt 40 pct. højere end før krigen. Til egne for
brugere udgjorde maksimalbelastningen i 1954/55 157.000 kW, idet der dog
samtidig leveredes 25.000 kW fra andre værker til belysningsvæsenets egne
forbrugere; til sammenligning tjener, at maksimalbelastningen i 1938/39
til egne forbrugere udgjorde 88.000 kW eller knap det halve.
For elektricitetsværkerne indtrådte i 1952/53 en bedring i kulsituationen,
således at man fra august 1952 helt kunne ophøre med at anvende brunkul.
Dette i forbindelse med kulprisernes fald samt ibrugtagningen af Svanemølle
værket har bevirket, at brændselsudgiften pr. kWh produceret elektricitet er
faldet fra 10,80 øre i 1951/52 til ca. 6 øre i 1953/54 og 1954/55, jfr. tabel 8,
side 206. Sammensætningen af brændslet har i de senere år forskudt sig i ret
ning af de billige kvaliteter, således at man i større omfang anvender inferiøre
kul og kokssmuld end singels.
Svanemølleværket blev som nævnt sat i drift i 1953, og til belysning af,
hvor meget det betyder i besparelse at producere elektricitet på dette fuldt
moderne værk i sammenligning med det endnu ikke moderniserede H. C.
Ørsted Værket kan anføres, at varmeforbruget pr. kWh produceret elektri
citet netto i 1954/55 udgjorde 3.330 kcal. på Svanemølleværket eller kun
ca.
2/ 3
af forbruget på H. C. Ørsted Værket, hvor det udgjorde 5.030 kcal.
Det kan i denne forbindelse nævnes, at 50 pct. af Københavns belysnings
væsens egen elektricitetsproduktion i 1954/55 på 505,5 mill. kWh blev
produceret på H. C. Ørsted Værket, 44 pct. på Svanemølleværket og 6 pct.
på Gothersgadeværket.
Den 16. april 1954 medførte et lynnedslag i Sverige en større fejl i det
svenske net med en deraf følgende afbrydelse af det sjællandske net fra Sve
rige. Da afbrydelsen skete på et tidspunkt med stor levering af vandkraft,
blev de københavnske værker overbelastet til sammenbrud, således at vek
selstrømforsyningen var afbrudt i ca. 15 minutter. Den 3. marts 1955 opstod
en række fejl i 30 kV nettet, der resulterede i en samleskinnekortslutning på