290 / 425
KØBENHAVNS HAVNEVÆSEN
1. 1 9 4 0 - 1 9 4 5 .
De urolige udenrigspolitiske forhold i sommeren 1939 medførte, at be
søgene i Københavns havn af udenlandske turistdampere svigtede. Derimod
mærkedes en stigning i godsomsætningen som følge af beredskabsindkøb.
Efter krigsudbrudet i september 1939 faldt skibsfarten på Københavns havn
stærkt, og da Danmark ved besættelsen blev inddraget under det af England
blokerede kontinentalområde, blev al trafik fra og til de oversøiske og vestlige
lande afbrudt. Men også i tilførslerne af træ fra Sverige og Finland og i til
førslerne fra Tyskland, blandt andet af brændselsstoffer og jern, skete der
en mærkbar nedgang som følge af den skærpede krigsførelse. Hertil kom, at
havnens trafikforhold i de 3 første måneder i hvert af årene 1940-42 blev
bragt ned til et minimum på grund af de strenge og langvarige isvintre, der
voldte den almindelige skibstrafik og ruteskibsfarten store vanskeligheder og
helt standsede småskibstrafiken. I perioden 4. feb ruar-3 . marts 1942 var
havnen endog helt lukket for sejlads på grund af isen. I hvert af de nævnte
år var havnevæsenets isbryder »Væderen« i drift i ca. 80 dage.
F ra den tyske krigsmarines side førtes der gennem en af denne ansat
havnekaptajn under hele besættelsestiden kontrol med ind- og udgående
skibe og disses gods- og passagertransporter. Herudover fandt der kun i min
dre omfang tysk indblanding sted i havnens administration. Når de tyske
militære myndigheder ønskede havnearealer eller bygninger stillet til rådig
hed for militære formål, fandt der altid aftaler sted, eller der blev udstedt et
beslaglæggelsesdekret. Af større arealer benyttede det tyske militær arealer
ved 10 meter-bassinet, på Prøvestenshavnens mole II og på Teglholmen. Af
bygninger rekvirerede de tyske myndigheder A/S Dansk Shell’s anlæg ved
Prøvestenshavnen, et stort antal af Frihavnens pakhuse, samt fra februar
1945 endvidere havnevæsenets administrationsbygning på Nordre Toldbod.
Den tyske bygningsvirksomhed i havneområdet indskrænkede sig til fær
diggørelse i 1943 af en afmagnetiseringsstation ved Lynetten, nogle værk
steds- og mandskabsbygninger ved 10 m bassinets sydkaj, lette mandskabs
barakker forskellige steder i havneområdet, samt luftværnsstillinger monteret
på kajerne eller pakhustagene. For de af de tyske militære myndigheder
rekvirerede pramme og andet flydende materiel blev der betalt de sædvanlige
materiellejeafgifter.
I årene 1941-44 udførtes i havnen en række for havnens fremtid betyd
ningsfulde nye anlæg som beskæftigelsesarbejder i henhold til de herom
gældende love. Det samlede beløb, der anvendtes til disse formål, androg
10,2 mill. kr., hvoraf statens refusion androg 4,2 mill. kr. Disse anlægsarbejder
omfattede blandt andet udførelse af en stenspærring nord for Trekroner, luk