291 / 425
KØBENHAVNS HAVNEVÆSEN
277
ning af renden i Lynettehavnens østende, udførelse eller ombygning af bol
værker, kajmure m. m. på Kalvebod Brygge og Islands Brygge, bygning af
fiskerhavnen syd for slusedæmningen, bygning af en nødbro (pontonbro og
lettere træbro på pæle) til erstatning for en eventuel ødelagt Knippels- eller
Langebro, bygning af en lods- og karantænestation i Frihavnen samt forskel
lige opfyldnings- og reguleringsarbejder. Disse arbejder blev trods materiale
vanskeligheder fuldført, men den voksende materialemangel medførte, at nye
større anlægsarbejder ikke kunne påbegyndes, ligesom manglende cement og
jern fra 1942 skabte store vanskeligheder ved havnens daglige drift.
I 1942 blev der i havnen organiseret et omfattende luftværn med indret
telse af en hjælpebrandstation i Nordhavnen og anskaffelse af sluknings
materiel. I 1943 blev der endvidere oprettet brandvagt forskellige steder i
havneområdet.
På havneværker og havnebygninger blev der i krigsperioden anrettet no
gen skade. Ved en sabotageaktion på Langebro den 27. marts 1945 blev bro
maskineriet ødelagt, hvorefter broen var manøvreudygtig i ca. 20 dage og Syd
havnen totalt afspærret. Kort tid herefter sænkede danske frihedskæmpere 2
skibe i havneløbet ud for Havnegade for yderligere at vanskeliggøre besejlin
gen af Sydhavnen, hvor et stort antal danske skibe, der var oplagt, truedes af
tysk beslaglæggelse. Endvidere blev østkajen i Frihavnen ødelagt i en længde
af ca. 170 m under et forsøg på fra dansk side at sænke den i krigens sidste
måneder der liggende tyske krydser »Nürnberg«, og ved en minesprængning
ved Prøvestenshavnen skete der betydelig skade på en bølgebryder.
I besættelsestidens sidste måneder traf man fra tysk side foranstaltning
til sprængning af flere af Frihavnens kajer. En virkelig ødelæggelse blev
dog undgået, men gravningen af minehuller forårsagede nogen skade på
bolværksforankringerne.
Under hele besættelsen anvendtes havnen, navnlig dens nordlige del, af
tyske skibe, der ikke betalte havneafgifter, når det drejede sig om handels
fartøjer med forsyninger til værnemagten. Disse unddragne havneafgifter
androg et beløb på ialt ca. V
2
mill. kr.
Fra begyndelsen af 1945 og indtil kapitulationen ophørte praktisk taget
al import fra Tyskland og det øvrige udland, blandt andet standsede brænd
selstilførslen fuldstændigt, og eksporten var meget lille. Derimod blev Fri
havnen i denne periode anløbet af ialt 118 fartøjer, med en samlet tonnage
på ca. 383.000 NRT, der brugtes til overførelsen af flygtninge fra de truede
nordtyske områder. Det samlede antal flygtninge, der passerede frihavns
området, udgjorde 363.580 personer. Samtidig anvendtes havnen som basis
for et stort antal større eller mindre tyske orlogsfartøjer, herunder krydsere
og flere hundrede mindre enheder. På reden lå endvidere mellem 50 og 60
handels- og orlogsfartøjer opankret.
Af tabel 1 fremgår, at antallet af indkomne skibe til Københavns havn
faldt fra 23.900 i 1938 til 10.100 i 1940, et fald på over 50 pct. Tonnagen
Københavns kommune 1940-1955.
19