43 / 425
INDLEDNING
29
transporteredes videre til andre steder i landet - hovedstaden fungerede som
midlertidigt opsamlingssted - således at det antal, der faldt København til
byrde, næppe oversteg 50.000. Men tallet var stort nok, og omkring
1
. april
var 58 københavnske kommuneskoler beslaglagt til dette formål.
Da de tyske tropper forlod København umiddelbart efter kapitulationen
den 5. maj, blev flygtningene tilbage og i betydeligt antal lang tid fremover.
For det københavnske skolevæsen var det en hård belastning; i midten af
juni var af 70 skolebygninger kun 5 fri, de øvrige var besat med flygtninge,
indrettet til lazaretter, blev benyttet til fængsel eller var besat af friheds
kæmpere.
Betragter man samtlige krigsår fra efteråret 1939 til foråret 1945 under
ét, må det siges, at København - omend med sår og skrammer —i det hele
kom uskadt gennem krigen med sit administrations- og produktionsapparat
nogenlunde i behold, dog naturligvis med et betydeligt slid på anlæggene og
stor trang til forbedringer og nyanskaffelser. En uvurderlig fordel var det, at
arbejderstanden havde været beskæftiget på nogenlunde normal måde og
derfor havde sin fagmæssige arbejdsevne intakt.
For
borgerne
var krigens byrde rent materielt vel først og fremmest en
væsentlig nedsættelse og forringelse af forbruget, det sidste ved overgang til
en række erstatningsprodukter af ringe kvalitet og holdbarhed. Dette skyldtes
ikke blot mangelen af udenlandske varer, men også rationeringen af de inden
landske produkter, reduktionen af gas-, elektricitets- og varmeforsyningen,
den nedskårne transport og det mindskede boligbyggeri. De lavere lønnede
og familier med børn led følelige afsavn ved dårlig forsyning med beklæd
ningsgenstande; efter en af Industrirådet foretagen beregning forelå der for
tekstil- og beklædningsvarer en underforsyning svarende til
2
V
2
års normal-
forbrug. For landet som helhed ansloges nedgangen i befolkningens forsyning
med industrivarer til godt 30 pct.
For
erhvervslivet
betød krigen udtømte varebeholdninger, dårlig vedlige
holdelse og ekstraordinær slitage af anlæggene samt formindsket erhvervs
byggeri og andre former for nyinvesteringer. Alle disse forhold medførte igen
formindsket effektivitet, men ganske vist forøget beskæftigelse.
For
Københavns kommune
havde krigsårene, foruden hvad der var en
følge af den foregåede prisstigning, medført betydelige udgifter til de ekstra
ordinære foranstaltninger, som krigsforholdene påtvang kommunen til luft
beskyttelse, vagtværn, rationering, priskontrol og hjælp til indkøb af nærings
midler samt til beskæftigelses- og lønforhold og til boligforanstaltninger.
Kommunens nettoudgift til luftbeskyttelse og dermed beslægtede opgaver
beløb sig i krigsårene til ca. 20 mill. kr. Til vagtværnet blev kommunens ud
gifter efter en statsrefusion på 90 pct. ca. V
2
mill. kr. Rationeringen af levneds
midler, uddeling af rabatkort m. v. og af legitimationskort samt til den af