44 / 425
30
INDLEDNING
belysningsvæsenet gennemførte rationering af brændsel m. v. beløb sig for
de fem krigsår til 5,8 mill. kr. Prisudvalget kostede godt 200.000 kr.; til
hjælp til arbejdsløses brændselsindkøb i krigsperioden udbetaltes ialt 3,6 mill.
kr., til beskæftigelsesarbejder ca. 17,6 mill. kr. og til støtte af bygningsved
ligeholdelser og varmeisolationsarbejder 2,4 mill. kr. De sociale udgifter
stillede sig derimod på grund af den stigning i beskæftigelsen, der af forskel
lige årsager fandt sted i de senere krigsår, meget gunstigt, og de særlige ud
gifter, der må anses for en af krigen direkte bevirket merudgift, indskrænkede
sig nærmest til hjælp under ekstraordinære militærindkaldelser på ca. 2,3
mill. kr. Hvorvidt det af kommunen under krigen igangsatte boligbyggeri
kan henregnes til krigens foreteelser er vel mere tvivlsomt; det drejede sig her
om opførelse af aldersrenteboliger, boliger til børnerige familier og kautions
lån til det sociale byggeri; endvidere om huslejenedsættelse for mindre be
midlede børnerige familier m. m. Alt i alt var der således tale om en række
udgifter, som kommunen stort set uanset krigen ville have påtaget sig.
Hvad angår de betydelige bødebeløb, som kommunen blev aftvunget af
tyskerne, ialt drejede det sig om
8
V
2
mill. kr., og som var blevet indbetalt til
Nationalbanken, blev hele beløbet i oktober 1945 tilstillet kommunen1).
Det samlede driftsresultat for årene 1938/39-1944 /45 gav et samlet
driftsoverskud på ca. 23 mill. kr., og efter at beløb var sat af til en skatte
udligningsfond m. m., rådede kommunen ved krigens slutning over ca.
2 0
mill.
kr. til imødegåelse af de næste års forventede ekstraordinære udgifter. Også
financielt var kommunen da kommet gennem krigen langt bedre end venteligt.
Under krigen måtte anlægsvirksomheden selvsagt blive af meget begrænset
omfang, men helt var den dog ikke sat i stå, og Københavns kommune havde
under besættelsen formået at udvise et ikke ganske ringe initiativ.
Eksempelvis kan anføres, at der fra efteråret 1939 og til foråret 1945 i
København ialt fuldførtes ca. 19.400 beboelseslejligheder, og heraf opførte
kommunen selv 3.800 lejligheder (i det væsentlige aldersrenteboliger) og
ydede støtte til 10-11.000 lejligheder. Et nyt kommunalt gymnasium og tre
almindelige kommuneskoler blev taget i brug i krigens første år; et par nye
badeanstalter og en række forskellige børneinstitutioner blev ligeledes ind
rettet. Brandvæsenet blev betydelig udvidet og moderniseret. På de kommu
nale værker lykkedes det at gennemføre en række mindre nyanlæg, og anlæg
get og vedligeholdelsen af gader og ledninger foregik nogenlunde normalt.
Det store rensningsanlæg med anlæg af en næsten 4 km lang tunnel fra
Strandvænget over en kunstig anlagt skaktø til Middelgrunden, hvortil ma
terialer var skaffet før krigens udbrud, blev trods de mange vanskeligheder
så godt som fuldført i disse år, således at det kunne afleveres til kommunen
i efteråret 1945.
1
) V ed en opgørelse i 1950 blev komm unens direkte udgifter ved besættelsen og kapitulationen anslået til
ca. 10 m ill. kr., heraf før 5. m aj 1945 ca. 3,5 m ill. kr. og efter 5. m aj 1945 ca. 6,5 m ill. kr. A f beløbet vedrørte
1,2 m ill. kr. N yboder skole. F o r skader og tab ved indkvartering før kapitulationen fik kom m unen ingen erstat
ning fra staten, m en for indkvartering på kom m uneskolerne efter 5. m aj 1945 m odtog kom m unen en erstatning
fra staten på
31/2
m ill. kr.