34
INDLEDNING
I efteråret 1948 bekendtgjorde den nedsatte dommerkomité resultatet
af sin bedømmelse; flere af forslagene præmieredes, og to af de ialt 58 ind
komne forslag indkøbtes. Imidlertid fandt man ikke, at resultatet var af en
sådan karakter, at man kunne enes om et enkelt bestemt udkast. I 1951
besluttedes det at indbyde til en ny lukket konkurrence blandt de præmierede
kunstnere og de kunstnere, af hvem forslag var indkøbt. Senere er der for-
såvidt intet sket i sagen, idet man fra visse sider fandt det hensigtsmæssigt at
placere mindesmærket i tilknytning til et påtænkt frihedsmuseum, men pla
nerne om dette museums beliggenhed er først blevet afklaret i januar 1956,
hvor det blev besluttet at opføre museet på et areal af Esplanadeanlægget.
2.
Foråret 1 9 4 5 -1 9 5 0 .
Den første tid efter besættelsens ophør var præget af de allierede troppers
ankomst, af den almindelige festrus og glæden over befrielsen, af retsopgøret
med nazisterne og tyskernes håndlangere og medløbere.
For de kommunale myndigheder gjaldt det om snarest at få byen indordnet
under de ændrede økonomiske forhold, at få udbedret krigens skader og at yde
sit bidrag til, at boligbyggeriet og det øvrige erhvervsliv kom i gang.
Den største vanskelighed var manglen på brændsel; den første engelske
kuldamper siden 1939 kom til København den 3. juni 1945, men endnu langt
hen på sommeren var det ikke lykkedes at få tilført hovedstaden kulmængder
af større betydning. De minimale gasrationer måtte derfor stadig fastholdes,
og kun med hensyn til gadebelysningen og sporvejenes og bybanens kørsels
tider skete der visse udvidelser, ligesom restaurationernes åbningstid for
længedes.
Endnu i november var råstofmangelen betydelig, byggeriet var ikke kom
met i gang, og indenfor industrien var fremskridtene kun små. Stor mis
fornøjelse vakte det, at der i september måtte indføres tobaksrationering.
Citroner kom i handelen i oktober og chokolade i november. Den 30. no
vember indtraf den første kaffelast efter krigen til København. Hen i december
kom betydelige ladninger af benzin, kul, petroleum og olie til hovedstaden, og
i februar 1946 var man i stand til at ophæve elektricitetsrationeringen, bortset
fra reklamebelysningen. Hen på foråret ophævedes restriktionerne i lukke
tiden for restaurationerne og forlystelseslivet, og der skete yderligere forlæn
gelse af de offentlige trafikmidlers køretid.
Brændselsmanglen
blev dog i lang tid ved at plage hovedstaden, og på
grund af de svigtende udenlandske tilførsler (kulminestrejken i U.S.A.) var
den navnlig følelig fra slutningen af 1946. I november måtte gasrationen ned
sættes, og i december fandt visse indskrænkninger sted i sporvejs- og tog
trafikken. Den langvarige frostperiode skabte yderligere vanskeligheder først
på året 1947, blandt andet indtraf der i februar stor mangel på kød og flæsk
i hovedstaden, hvortil kom en meget alvorlig kartoffelmangel hen på foråret.