51 / 554
- 43 -
Christian sbo rg b le v opført paa Slotholm en paa samme Sted, h vor de danske K on ger
hidtil havde haft deres Residens, paa samme Plads, h vor Absalon op rindelig b y g g e d e sin
B o rg som Væ rn m od V enderne.
A b salon sb o rgen , det ældste B ygn in gsan læ g paa Slotsholmen, har — saavidt man
efter de nu foretagne U d g ra vn in g e r kan skønne (smig. omstaaende Billede P ag. 46), be-
staaet af en kredsform et Kridtstensmur, circa 55 Meter i Diameter.
Murens Sokkel har
kun lig g et
l.soM eter o v er Vandstanden
i Sundet. Paa den ind vend ige Side af
denne Mur har lig g e t en Del m indre
b etydende Rum, o g selve B orgen med
B eboelsesrum maa have lig g e t i An læ gets
M idte. Borgen, hvis O p førelse b egynd tes
116 7, b lev allerede erobret o g brændt af
L iibekkerne 1248. A a r 1259 b lev den
erobret o g nedbrudt af Fyrst Jaromar
af Rygen. Efterat B orgen var genop ført
b lev den allerede A a r 1368 under V a ld e
mar A tterdag indtaget af Lübekkerne
o g fuldstændig nedbrudt.
Fra Erik af Pomm erens T id
(1416) har Borgen stad ig tilhørt Kronen
o g genn em gaar stadige Forand ringer o g
U dvidelser, kaldes nu K iøbenhavns Slot;
endnu i M iddelalderen opføres, „B la a
taarn" paa Borgen s Ø stside o g den an
seelige R iddersalsfløj, vendende mod
Byen.
U nder Christian den 3die ud
føres store Om b ygn in g e r, „K on gefløjen
den 4de forhøjede Blaataarn o g forsynede det med et højt slankt Spir.
U nder F rederik den 4de b lev hele Slottet med Undtagelse af Blaataarn nedbrudt,
o g en ny 5 E tages B y g n in g opført, tildels paa de gam le Fundamenter under Ledelse af
G en eralbygm ester Ernst o g den italienske B ygm ester Marcantonio Pelli.
Den maa d o g
have været ret utilfredsstillende, thi allerede 4 A a r efter Slottets Fuldførelse (1727) beslutter
Christian den
6
te at nedbryde B ygn in gen fuldstændig o g an læ gge et helt nyt Slot; der fra
1ste Januar 1741 faar Navn „Ch ristian sborg".
N edb rydn in gen b egyn d te i Septem ber 1731 o g var fuldført i Ap ril 1732. I det
følgend e A ar nedrammes henved 10,000 Pæ le som U n derb ygn in g for Slottet, o g Opførelsen
b egyn d er sam tidig med at G raven e om det gam le Slot tilkastes. A llerede den 18. Juni
1738 kan Kransen hejses paa den store firfløjede H o vedb ygn ing, o g den 26. N ovem ber
1740 foregaar som nævnt Indtoget o g B ygn in gen tages i Brug. D agen efter, den 27. ind
vies Slotskirken. I de nærmest følgend e A ar er det storslaaede Ridebaneanlæg med Stalde,
Ridehus, Betjen tboliger — samt M armorbroen fuldførte sam tidig med de fleste af G em ak
kerne i Slottet; endvidere de fire L øn g an ge fra Slottet, hvoraf en fører til Slotskirken, en
til Kancelliet, en til de søndre R idebanebygn inger, o g endelig en som g iv er A d g an g til de
K
o n g
C
h r is t ia n
V I.
", „D rabantsalsfløjen" o g „K irkefløjen ". Christian