Kjøbenhavns Vægterkorps og Vægterversene
2 4 1
sam t at v æ rn e om In d b y g g ern es F red , Ro og S ikkerhed, men
ogsaa u d g jo rd e et frem træ d e n d e og k a ra k te ristisk E lem en t i
det k jø b e n h a v n sk e Folkeliv. I E rk je n d e lse n h e ra f skal jeg
i det følgende dels e fte r egne E rin d rin g e r, dels efter an d re s
M eddelelser, n avn lig et af V. F a u s b ø l l i 1862 udgivet lille
S k rift om Væ g terv e rsen e , søge at give et B illede af det K orps’
Væsen og V irken , d e r ligesom sa a m ange a n d re af F o rtid en s In
stitu tio n e r ikk e sjæ ld e n m ø d te M iskjendelse og ved dets Op
h ø r e fte rlo d i enk e lte R e tn in g e r et Savn, d e r m aaske endnu
føles.
H avde V æ g te rk o rp se t b e sta a e t e n d n u , k u n d e det i A ar have
fe jre t sit 200 A a rs Ju b ilæ um . Da nem lig Jo h a n H u sm an n i
1679 indgav F o rsla g om a t belyse K jø b en h av n m ed 500 Lyg
ter*), g jo rd e h a n d esu d en opm æ rk som paa N ødvendigheden
af, at d e r blev an sa t Væ gtere til at passe L y g te rn e og vedlige
holde O rd e n e n ved N atte tid . D enne P la n blev da g jen n em fø rt;
d e r op satte s L y g te r; d e r a n sa tte s Vægtere i G aderne, og næ vnte
Jo h a n H u sm a n n blev a n sa t som In sp ek tø r. Det heles O rg a
n isation fa n d t dog fø rst S ted i 1683. Im id le rtid v a r N atlevagt-
tjen e sten dog lan g t æ ld re. A llerede i 1443 h a r d e r i Ivjøbeu-
liavn væ re t N a tvæ g tere, fo rd elte p a a fo rsk jellige Po ster. Delte
frem g a a r af C h risto ffe r af B ay e rn s S tad sre t, i hv ilken det om
„Kongens og S tad en s V æ g tere“ h e d d e r: „N a a r en Vægter,
efter al K lokken e r slagen Ni, nogen an træ ffe r p aa Gaden, da
skal h a n h am lede til sit H erb erg , m en h a r h a n ikke H e r
berg, d a sk a l h a n stille Borgen, elle r og sæ ttes i S tadens
G jemme in d til om M orgenen, og sk a l h a n da g jø re Regnskab
for sig, h v o rfo r h a n gik saa sildig p a a Gaden. N a a r d er ringes
om A ftenen p a a Vagt, d a sk u lle alle Vægtere væ re p a a deres
Sted, og e n h v e r p a sse p aa sin Vagt ind til om Morgenen, n a a r
d e r b liv er rin g e t af Vagt, og da sku lle P o rtn e rn e komm e til
P o rten e og væ re d e rp a a til om Aftenen, de blive tillu k te .“ Som
det la d e r til, bleve disse Væ gtere sen e re afskaffede. I det
m ind ste syn es d ette at frem g aa af F re d e rik den Andens B rev af
Decbr. 1567, hvo ri d e t om tales, at „B o rgm ester og R aad i Kjø-
benhavn ere til S inde at tage udi T jen e ste saa m ange duelige
K arle, som b ehov g jø res, hvilke altid skulle vaage udi P o r
tene, p a a Voldene, og om N a tten p a a G aderne, m en som altid
*) Tidligere havde K jøbenhavn ingen Gadebelysning. D et paabødes ved
en Forordn, af 10. Decbr. 1670, at ingen efter Mikkelsdag maatte under-
staa sig om Aftenen efter Kl. 9 at lade sig finde paa Gaderne uden tændt
Fakkel eller Lys.
■T. D avidsen: Frafdet gam le Kongens Kjøbenhavn
1®