239 / 386
Nyfoader &g åkm faste Stok
i l Hiiisliiltfiniiigpa! eliter mi lilif EMirrfflrtleiiesie1vedl al drive
F»kl«* toå
^aMbmåkm.
R n « JFIjdhfan®^der 1 » kwé. ToldttHiJ-
hummen
saa man Itele Rækker. gamle
og
urøge, sidde-
ag
pilke
etter Torsk. ®g Fangsten va r ofte ret rigel
ig.
En T u r til Dyre-
l i » « S t ifflanBSil^. d e r vatr em Fridag, mest BSEFocte. sjældnere-
paa.
m
^Kaiffémølite.
hørte
øned til dem faste Stoks: tasrveligr
Adsp redelser. Motl Spadsere! urene oci Søndagen- gfialdi F rø ie -
idj-tsljerg, Kirkegaarden. "¡men dog mest Kaikbræmderiefc og dietu
Ve]'; Langs 'Sltranndeia. som nu kailcfes JS-trandpromenadea“. hvor
mans
6 i»de dem; smukke Oæssens Have paa den ene Side og
Siiratdtef meii Sejlerne paa den anden. Her valgte man sig em
grøn P le t hivotr den m-edteagte Proviant blev fo rtæ re t og
Åi'temeim endte
medl
et Besøg i „De Fattiges Dyrehave”. et
Vær (ishus. der
IJa.aived' Kalkbrænderiet hvor man drak sig. et
©las- P’iiBisidi. øg hvor die immge fcunnde faa sig eii Svingom, til
Miusiken all 'em; Violin og en Bøjle«
AJ® i all 1
1
air og havde et hæderlig I Folkefærd frjemme i
Nytoi#.dfeit. Del: kan øgsaa skjønmes deraf, at Forbrydelser aDU
liiave' kø rt til Sjældenhederne i dette Samfund!« IvjiæFlgliiied
Bill
Konge og Fædreland var en Følelse, som ha vde hjemme
hos alle og gav sig til Kjende paa en hjertelig og n a tiirig
Maade. Em særlig Festdag var det for Holmens faste Stok.
maar dier sku lde i11imirieres i Anledning af festlige Begiven-
beder i. Kongehuset. 'Folkene fik da Lys udleverede til a-t
sætte i Vinduerne og havde den følgende Dag en Fridag, fordi:
de havde siddet saa længe oppe og pudset Lysene. De
knn.dekiMijrre mod deres Overordnede, naar de troede- sig forurettede.
meni
i Heglen nærede de en stor Respekt før disse og vare vil
lige til! at underkaste sig Disciplinen., En ret karakteristisk
Anekdote betegner dette Forhold. En gammel Admiral! kom
paa. Holmen, da et Skib skulde løbe af Stabelen, og mødte
ju st wa Matros, hvem han spurgte, hvad Tid det skulde gaa
før sig. ..Hun skal:,“ band te han, „løbe- af, Hr. Admiral, naar
Kltokkeuj s i t a r TøJiy;“ — „Saa sagte, min. Søn, saa sagte."
sagde Admiralen, , ,m Gud vil, om Gud vil D* — ..Hum skal,“
han dille Matrosen, igjem, ...enten han vil eller ej; Holmens Chef
bar- sagt det.“
Arbejdet og Livet paa Værftet ski,Idrer Adolf Reeke:
„M aw ne, op i- F a iitt
AiTbej-dsklokke».
lycleiT
snart,.
Mønne*
eii I| tjjjeiijti
M.ied a t faa Akgeiiit *)A
*);i-
„MHæntf* (pi:,
fra væ re n de).: k a ld te s ¡kk-e- a t
komm e
i- re tte T id til. A r -