237 / 386
2 3 4
Nyboder og den faste Stok
turistiske Træk. der gjorde den til en Race for sig. Disse Træk
h idrørte naturligvis fra Livsførelsen. Det møjsommelige Liv
til Søs giver en vis trodsig Kraft og Frimodighed. E t djærvt,
uslebent Væsen, forenet med en vis Gemytlighed, en særegen
Udtryksmaade, hen tet fra Sømandslivet, en vis n a tu rlig 5og
jovial Vittighed, der som oftest traf Sømmet paa Hovedet, be
tegnede den ægte 11olmensniand, Ulken*), som han alminde
lig kaldtes. Han havde jo ogsaa sine Skrøbeligheder, ikke
sjældent -var han hengiven til Drik, og med en forsvarlig
„Gir“ kunde det nok falde ham ind a t gjøre Optøjer; men
Slagsbroder af Profession var lian paa ingen Maade, og det
skulde gaa haard t til, før han indlod sig i em Kamp; luen
kom det dertil, gjorde de bekjendte „Skaller“ som oftest Ud
slaget. Ham havde sine nedarvede Antipathier og Sympathier.
Der va r en Tid, livor der i Hukommelse af Englændernes'
Piøvertog mod Danmark næsten altid yppedes Strid, naa r en
engelsk Matros kom en Holmens Mand paa Tværs, og al'
svenske Søfolk var liam heller ikke nogen Ven — alt ifølge
Traiiittomett. Den Misstemning, eller maaske ogsaa den Skin
syge, der i mange Aar herskede mellem Land- og Søeta ten,
»afspejlede sig i Nybodersinandeus Uvillie mod „Kommisbrød-
æderne“, og ikke saa sjældent kom det til alvorlige Slagsmaal.
Med Studenterne var der derimod et vist Broderskab, og i de
Konflikter, disse undertiden havde med Landofficererne, var
Holmens faste Stok altid rede til at tage Pa rti for dem. Ved
den bekjendte Posthusfejde 1793 gik der Rygter om, a t Ma
troserne havde besluttet at komme Studenterne til Hjælp, hvis
det skulde være gaaet til Yderligheder. Som et karakteristisk
Træk kan anføres, at medens en drukken Mand i liele »dem
"øvrige By kunde være vis paa at blive forfulgt, drillet og
haanel af -Gadens Ungdom, taaltes det i Nyboder ikke, at der
tilføjedes ham nogen Fornærmelse, men han blev, om han
[trængte dertil, støttet og ledet med en næsten ærbødig Omhu.
Derved at Nybodersønnen tidlig fik Hus og Kost, indgik
han i Reglen tidlig Ægteskab; men det var meget sjældent,
at han valgte en Pige udenfor Nyboder. Til at gifte sig ud
krævedes der
fen
speciel Tilladelse („Friseddel“), som sjæl-
*") H v o rfra denne B etegnelse h id rø re r, er ik k e g o d t at sige. Som b e k je n d t
er U lk N avne t paa en S a ltva n d sfisk m ed e t H oved langt, s tø rre end K ro p p e n
og a f et m eget hæ sligt Udseende. T id lig e re hed H olm en sg ad e i K jø b e n h a vn
U lke g a d e ¡fra den T id , da det d e rtil ho ren de K v a rte r afgav B o lig e r fo r M a
rin e n , Ile sa a k a k lte „S k ip p e rb e d ig e ry B eb o e rn e fik N a v n e t fo ra n d re t, ¡fo rd i
de fa n d t flet. s tyg t.