240 / 386
Nyboder og den faste Stok
2 3 7
F atter rned sin Sav
Stikker af i Luntetrav,
Mutter kom galant
Med hans Proviant.
Først maa Mandskabet skaffe,
*
Førend de løbe kan omkaps,
Somm e fik sig lidt Kaffe,
Og somm e fik sig en Snaps.
Na ta’er Alle fat,
Og vort Arbejd gaar saa glat;
Her vi sam le Ros, -
D et skal varm e os,
En b li’er gjennem blæ st,
Staar og fryser som et Bæst,
En i Smedien han
Staar og sveder Tran.
Her staar Skibet paa Stabel,
Længes svært at komm e afsted,
Ud at vaske sin Snabel,
Og det gjør vi andre med.
Saadan ved I nok,
Muntrer sig den faste Stok,
Ja med Slid og Slæb
Under Holm ens Chef.
Ugen gaar m ed Sjou,
Søndag ej paa samme Boug'.
Lyder K lokken end
Ingen lystrer~den.
Somme sidde^og pirke
H jemme m ed et og andet smaat,
Somme stikke til Kirke,
Og det er da nok saa godt.1-
Ja , „Somm e stikk e lil K irk e “, m en rig tignok v a r d e r ogsaa
dem , d e r o p fa tte d e d en n e K irkegang p a a en hel and en Maade.
Del v a r sa aled es T ilfæ ld e t m ed en gamm el Holm ens T øm m e r
m and , d e r i m in e D re n g e a a r kom i m ine F o ræ ld re s Hus og
g jo rd e lid t T øm m e r- og S n ed k e ra rb e jd e. H an sagde: „K jæ l-
lingen d e rh jem m e , hun g a a r i Æ b le K a th rin e s Boliger og
sy n g er S a lm er, og jeg g a a r i K irk en paa T oldbodvejen, hvo r
P ræ ste n s ta a r ved Disken og skæ n k e r sm aa og sto re S n ap se .“
Den gam le F y r v a r sjæ ld en æ d ru , og n a a r m an sagde til ham ,
at h a n nok havd e d ru k k e t lidt over T ø rste n , svarede h an i
A lm ind eligh ed : „O ver T ø rste n , go’e H e rre — det e r umuligt.
U lykk en er, al jo m ere m an d rik k e r, jo m ere tø rs te r man.
Over T ø rste n , n e j!“ — H an k u n d e fortæ lle m ange H isto rie r
bejde paa Værftet. Der blev afdraget nogle Skillinger af Daglønnen, og i
G jentagelsestilfæ lde blev Bøden forøget.