FraDetGamleKongensKjøbenhavn

Nyboder og den faste Stok

2 3 9

h a n sig fo r? “ sp u rg te A ud itø ren gnavent. — „N aa! ja saa —

D eres H ø jv e lb a a re n h e d — ,naar de a n d re e r h jemm e, ja saa,

saa g a a r h a n a ltid sa a d a n inkognito op og ned ad G ulvet.“

— Og n u k u n d e H an s H ø jv e lb a a re n h ed A u d itø ren vælge im el

lem „ k a lle b a sse “ og „inkogn ito “, for an d e t fik h a n ikke ud af

den gam le Smed, om hvem m an ikke vid ste rigtig, hvo rv id t

h a n h o ld t R e tte n fo r N a r, e ller v a r gan ske udsøgt „ d a n n e t“. —-

H am b o rg e re n D o n n er v a r den eneste Søofficer, d er i 1848

forblev hos T y sk e rn e . Da F a n g e rn e efter E ck ern fø rd e-A ffæ ren

kom i L an d , stod h a n ved L andg ang ssted et. E n gamm el dan sk

B a a d sm a n d lod som h a n ikk e saa ham . „God Dag, Chr. Sø

ren sen , k je n d e r Du m ig ikke læ n g e r? “ sp u rg te Donner. —

„Jovel g jø r jeg d e t; m en fo rb an d e t n ø d ig t,“ lød B aad sm an d en s

Svar.