241 / 386
2 3 8
Nyboder og den faste Stok
fra sin Ungdom , b la n d t a n d e t k a n jeg hu sk e , a t h a n om talte
fo rsk j ellige S lag sm aal, d e r h av d e væ re t m ellem den fas Le
Stok og den s D ø d sfjen d e r, de ty sk e M arinere. D isse h av d e
en Gang s am m e n ro tte t sig og d rog i sam le t S k a re m od N y
b o d e r; d e r op stod d a en fo rm elig K am p, som fø rs t o p h ø rte ,
e fter at K om m an d an ten h av d e re k v ire re t M ilitæ r. N a a r denn e
B eg ivenhed fa n d t Sted, sk a l jeg ikke k u n n e sige; fo n n o d e n -
lig v a r d et i B egyndelsen af in d evæ ren d e A a rh u n d re d e .
Den A rt af N ybodersfo lk , h v o rtil den^gam le T øm m e rm a n d
h ø rte , e r n u næ sten fo rsv u n d e n ; det v a r en ty p isk F ig u r, som
li ø r te F o rtid e n til. Det S am fund , som N y b o d e r n u b e s ta a r af,
e r h e lle r ikke bleven u b e rø rt af T id en s F rem s k rid t, og af de
S am fu n d sfo rm e r og Sæ der, som gav det et ejendomm elig t
P ræ g , e r d e r ingen s tæ r k t frem træ d e n d e S po r m e re tilbage;
m en dog fin d e r m an b la n d t de æ ld re d e ru d e endnu L e v n in
g ern e af alt det gode fra gam le Dage: D jæ rv h ed en , T ro fa s t
h ed en og det skalkag tige I lu m o r b la n d e t m ed en tø r A lvor
h u s e r e n d n u m ange af de sm a a N y b o d e rs Boliger.
T il S lu tn in g et P a r A nekdo ter, som k u n n e tjen e til a t ka-
ra k te ris e re N y b o d e rsm a n d e n og h a n s M aade a t væ re paa.
En N y b o d e rsm a n d b ra g te B ud tit en K a p ta jn s Kone, al
K a p ta jn e n v a r komm en p a a B h ed en m ed sit Skib. Konen
blev glad og vilde tra k te re M atrosen. „Vil De nu h e lst have
Kaffe elle r en S n a p s ? “ — „T ak, lille F ru e . Jeg k u n d e jo
d rik k e S nap sen , m en s De la v e r K affen ,“ v a r Svaret.
F o lk en e sk u ld e h ave T illad e lse af K om pagn ichefen til at
gifte sig. Ved L ønn in g s-U d b eta lin g en m ød te en M and m ed en
sa ad u n Anmodning. K om p agn ich efen vilde nød ig t give T il
ladelsen. „D u d rik k e r jo, S ø re n !“ — „Javel, H r. K a p ta jn , m en
d et g jø r h u n jo og saa,“ v a r Svaret, hvis k n u se n d e Bevis
k ra ft g jo rd e den V irkning, at Chefen vilde se hende. — „ J a
vel, jeg sk al slæbe h en d e h e rh e n , H r. K a p ta jn .“
De fø rte et eget Sprog, disse faste Folk. — Ved den kom b i
n e re d e B et sp u rg te A u d itø ren en Sm ed : „H v ad b e stille r nu
d in Søn, n a a r h a n k om m er h jem fra A rb e jd e ? “ — „Ja, D eres
H ø jv e lb a a re n h ed , h v ad b e stille r h a n ? “ — „ Ja! hv ad b e stille r
h a n ? “ — „Ja, D eres H ø jv e lb a a ren h ed , h a n k a lle b a s s e r !“ —
„K a lleb a sse r, h v ad vil d et sig e? “ — „ Ja, h v ad vil det sig e ? “
gjentog Sm eden. — „N a a r nu h a n s S ød skende og alle I a n d re
sidd e h jem m e i S tuen, hv ad b e stille r h a n saa, hv ad tag er