34 / 386
Kjøbenhavneri fø r
5 0
til 60 Aar siden
3 1
den var udbrudt. Om Natten gjorde Vægterne Allarm med Pi
ber og Brandraab. Tog Ilden betydeligL Omfang, gik Allarm-
trommen, og i saa Tilfælde skulde en Afdeling af Borger
væbningen møde for at holde Orden paa Brandstedet. Ved
større Ildebrande mødte Frederik den Sjette næsten altid. Til
Slukningen var der et eget Brandkorps, dels bestaaende af
Murer-, Tømrer- og Smedesvende, dels af lønnede Folk, de
saakaldte sorte Brandsvende, opkaldte saaledes efter deres
sorte Kitler. Dets Officerer, for det meste Laugsmestere af de
nævnte Professioner, bare graa Uniformer med sort Besætning
og en gul Fjeder i den sorte trekantede Hat. Bryggere, Bagere
og andre Handlende, der holdt Heste, maatte sende forspændte
Sluffer med Vandtønder, og Husejerne i Nærheden af Brand
stedet vare pligtige til at sætte store Kar med Vand ud paa.
Gaden. Det var ikke sjældent, at en eller anden af de nysgjær-
rige Tilskuere, der ved slig Lejlighed indfandt sig i Mængde,
blev af Politiet presset til at pumpe Vand af Gadeposten. Der
ved opnaaedes i alt Fald, at de fleste holdt sig i ærbødig Af
stand fra Brandstedet og ikke ved at trænge paa vare til
Hinder for Slukningen. —
Dette er i korte Træk det mest fremtrædende af Kjøben
havns ydre Fysiognomi. I det følgende ville forskjellige En
keltheder af Samfundslivet blive omtalt i en fyldigere Frem
stilling.
I det Tidsrum, jeg her nærmest har for Øje, søgte ikke faa
af Kjøbenhavns gode gamle Skatteborgere en i Hummergade
beliggende Vinstue, der holdtes af en Madam Augsburg og var
opkaldt efter hende. Naar lier nævnes Vinstuer, skal del be
mærkes, at de offenlige Beværtningssteder i Kjøbenhavn den
Gang væsenlig indskrænkede sig til Vinhuse og Kaffehuse. Til
Konditorier kjendte man kun lidet; der var kun et Par en
kelte, som modtog siddende Gjæster, ellers havde de Navn af
Kukkenbagerier. Nej, man søgte paa Vinkjælder og Vinstue;
her var det, at det kjøbenhavnske offenlige Liv udenfor Hjem
met egentlig koncentrerede sig. Alt i Holbergs Tid var det
almindeligt at sajmles paa en Vinkjælder og derfra at gaa be
skænket hjem om Aftenen. Hos Plum i Højbrostræde var der
en saadan Kjælder, og her var det ikke saa sjældent, at en
omhyggelig Husinoder indfandt sig om Aftenen med sin Lygte
for at følge sin Mand hjem, kjærlig tagende ham under Armen