FraDetGamleKongensKjøbenhavn

Kjøbenhavneri fo r 50 til 60 Aar siden

Folk, som endnu bar bredskjødede Kjoler af b run t eller choko

ladefarvet Klæde med store Klapper paa Siderne og blaalige

Staalknapper, Fløjls eller Skægges Knæbenklæder, stribede

Bomuldsstrømper, store Sko med Sølv- eller Staalspænder,

en broderet Halsklud, en Paryk med Bukler paa Hovedet og

Pisk i Nakken. Andre vare iførte en mere moderne Dragt,

bestaaende af en Kjole, som nærmede sig den nuværende,

med høj Krave op i Nakken og kort Liv, stramme Ben

klæder af gult eller graat Korduroy, livis nederste Del skjul-

tes af blanke Wellingtoner Støvler med Kvaster eller ogsaa

gulkravede Støvler lig dem, Lakajerne nu bære. Denne Klæd

ning tog sig ret pyntelig ud. Der var ogsaa enkelte unge Men

nesker, som viste sig i lange, tiloven meget vide Benklæder,

kortlivede, i Brystet stærkt vatterede Kjoler og iøvrigt i deres

liele Paaklædning nærmende sig Nutiden. Alle liavde de Uhr-

kjæder med en Masse Berlokker og Signeter, ægte eller uægte,

og nogle blandt de ældre havde endog to saadanne Kjæder paa

hver Side hængende fra Uhrlommerne udover Benklæderne.

Iøvrigt var det temmelig vanskeligt at skælne de tilstede

værendes Klædedragt, dens Form, Snit og Farve, thi Belys

ningen i Stuen var overordentlig tarvelig, og i vor Gas- og

Petroleumsperiode er det næsten umuligt at begribe, hvorledes

man dengang, som det hos tarvelige Fam ilier i Beglen var Til

fældet, kunde hjælpe sig med et eller, naar det kom højt,

og det endda kun ved festlige Lejligheder, to Spæde- eller

Farmelys af Tælle, om hvilke hele Familien samledes, hver

udførende sin Beskæftigelse, Kvinderne stundom sysselsatte

med fin Syning, med Broderi o. desl., der nu i Beglen ud

kræver en Petroleumslampes eller et Gasblus’ fulde Styrke

for at kunne udføres. Overhoved er der al Grund til at antage,

at den Lysstyrke, som nu anvendes overalt i Værelser, Ud

salgssteder, Theatre osv., har ikke lidet svækket Synet, og

man ser jo ogsaa nu selv yngre Damer hyppig benytte Briller,

noget, der næsten var ukjendt i den Tid, jeg sigter til.

Hos Mad. Augsburg bestod Belysningen af to til tre Spæde-

lys i Bliklysestager med de uundværlige Lvsesaxe, hensatte

paa grøntmalede Fyrreborde, medens to Lys af sannne Sort

vare anbragte i Piber foran blanktpolerede, til Muren fast

gjorte Messingskaaler, der lignede vore nuværende Spytte

bakker, og som reflekterede Skinnet. Denne Belysning kunde

efter de daværende Forhold kaldes meget anstændig, men den

lod dog Gjæsterne forblive i et vist mystisk Halvmørke, som