42 / 386
Kjøbenhavneri for 50 til 60 Aar siden
39
Keglebane havde tabt sin uformuende Moders Pension, som
han havde hævet for hende, vakte en pinlig Opsigt og bidrog i
Forening med flere skandaløse Begivenheder omsider til, at
Politiet fandt sig foranlediget til at standse dette Uvæsen.
Ligesaa tarveligt udstyrede som Kafeerne vare Restauratio
nerne eller Spisekvartererne, som de dengang almindelig kald
tes. Til Dækketøj kjendte man ikke, man spiste i Reglen ved
smaa Borde, bedækkede med Voxdug, og kun i de allerbedste
Spisekvarterer fik man en Serviet. Servicet var saa tarveligt
som mulig, Knive og Gafler i en maadelig Tilstand, og en
Platdemenage hørte til de store Sjældenheder. Der var hensat
et Saltkar, en Peberbøsse og en Sennepskande paa hvert Bord.
En Særegenhed ved disse Restaurationer var, at Maden ser
veredes i hele eller halve Portioner, men sjælden valgtes de
første. „En halv Oxe“, „en halv Kalv“, „et halvt Svin“ lød
Parolen fra Gjæsten til Opvarteren, og fra denne atter til en
lille Disk, der var anbragt i Døren til Ivjøkkenet. Yngre Folk
og Pebersvende vare her Gjæsterne, kun sjældent var der en
Familiefader, thi det ansaas næsten som en Skam for denne
at søge en Spisevært, og Damer saas der aldrig.
En af de mærkeligste Gjæster paa disse Restaurationer var
dengang en Mand, som gik under Navnet Æde-K—. Han
havde i Ordets egenlige Forstand gjort Bugen til sin Afgud,
og hans betydelige Formue satte ham i Stand til at tilfreds
stille sin Tilbøjelighed. Han tilbragte sin Tid med, stønnende
og stakaandet, thi hans Korpus var uhyre, at vandre fra den
ene Restauration til den anden, og det var undertiden, at han
fortærede hele Spisesedlen fra først til sidst, det vil da sige
Retterne paa samme, der jo rigtignok heller ikke vare saa
mange i Antal som i Nutidens Restaurationer. Der var noget
saa væmmeligt ved denne Persons Graadiglied, at paa et me
get besøgt Spisekvarter paa Store Kjøbmagergade rottede Gjæ
sterne sig sammen og opsagde Værten Huldskab og Tro
skab, saafremt han ikke for Fremtiden fik ham paa Døren.
Han var imidlertid en altfor god Kunde til, at Værten vilde
skille sig ved liam, og ,han traf den Middelvej, at der blev
indrettet et eget Værelse til liam, hvor han uden at genere de
andre Gjæster kunde tilfredsstille sin Maves storartede Fo r
dringer. Saa vidt jeg erindrer, blev han en Dag ram t af eL
Slagtilfælde, ligesom han skulde sætte sig til Bordet, og han
døde saaledes paa den Valplads, hvor han havde anrettet saa-
megen Ødelæggelse.