44 / 386
Kjøbenhavneri for 50 til 60 Aar siden
41
Varer til særdeles billige Priser. Noget hidtil uhørt var det
f. Ex., at man her kunde drikke en Ivop god Chokolade for
6 å 8 Skilling; i Schweizerkonditorierne havde denne yndede
Drik altid kostet 1(5 å 20 Skilling. Det gjorde formelig Epoke,
og Søgningen var saa stor, at Lokalet næsten dtke kunde
rumme de mange Gjæster. Senere flyttede R. T. Kehlet til et
større Lokale paa et andet Sted i Gothersgade, og endelig
etablerede han den i sin Tid saa bekjendte Beværtning „Rosen
lund“ paa Værnedamsvejen, med dens Luftballoner, Fyrvær
kerier, Koncerter osv., foreviget i Overskous „Capriciosa“.
R. T. Kehlet var, som han selv kaldte sig i sine Avertisse
menter i Adresseavisen og i sin Polemik med Modstanderne,
hvilke han, som alle Reformatorer, havde i et ikke ringe
Antal, el gammelt spekulativt Hoved, der kjendte sin Tid og
dens Fordringer, og man kan vel betegne ham som Carstensens
Forgænger. Hans Exempel var ikke blot smittende, men tillige
tvingende; de andre Reværtningssteder maatte gaa med i Kon
kurrencen, naar de ikke vilde knuses af den, og saaledes ind-
traadte der en fuldstændig Omvæltning. Indretningen blev
mere komfortabel og luxuriøs, og der oprettedes endog egne
Dame-Kaféer. En Broder til R. T. Kehlet, Christian ved Navn,
fulgte efter og overtrumfede endog denne. I Erichsens Palais
paa Kongens Nytorv havde han en storartet Kafé med Kon
certer af et stort Orkester fire Aftener om Ugen. Saa etablerede
han „Alleenberg“ i Frederiksberg Allee i den Ejendom, han
kjøbte af en bekjendt Restauratrice, Mad. Lynge, og det varede
ikke længe, førend dette saa meget yndede og saa stærkt be
søgte Beværtningssted fandt en farlig Konkurrent i „Sommer
lyst“, der af Tliorup indrettedes i det gamle „Ratzeborg“,
hvilket af Almuen, som meget besøgte dette Sted, kaldtes
„Blokskibet“ paa Grund af de i Plankeværket anbragte Luger.
Udviklingen af denne Reform tilhører en nyere Tid, og vi
skulle derfor ikke videre følge den. Forinden den ret var
kommen i Gang, var det, at det kjøbenhavnske Klubliv egenlig
florerede. Dette skal jeg senere komme tilbage til. Den egen-
lige Selskabelighed koncentrerede sig dog dengang, langt mere
end det nu er Tilfældet, i Familielivet. Der var en Tid, da
det næsten ansaas for en Skam at søge offenlige Steder, de
ældre fandt det uforeneligt med deres Alder og Værdighed,
og de yngre, for saa vidt de befandt sig i en tjenende Stilling,
maatte enten afholde sig derfra eller lægge Dølgsmaal derpaa,
fordi de ved at besøge Billarder og Værtshuse let ifølge Dati
dens Anskuelser kunde paadrage sig Skinnet af at være for