FraDetGamleKongensKjøbenhavn

det ret anstændigt til ved disse Jødemaskerader, som de al

mindelig benævnedes; de vare fornøjelige for Værter som for

Gjæster, men tilsidst udartede de, Læredrenge, Matroser og

mistænkelige Personer bleve den overvejende Del af Gjæ-

sterne; der vistes en raa Opførsel selv mod tilstedeværende

Damer, og det traf sig ikke sjældent, at naar Lystigheden

var forbi henimod Morgenstunden, savnede Husmødrene en

eller anden værdifuld Gjenstand af Bordservicet. Raaheden

gik undertiden meget vidt; som et Exempel herpaa kan an

føres, at i et Hus paa Store Kjøbmagergade blev Familie

faderen, der frabad sig yderligere Besøg, fordi Lokalet alt

var overfyldt, udenfor sin Dør overfalden med Hug og Slag,

saa. at lian i flere Uger maatte holde Sengen. Slige Prøver

paa kjøbenhavnsk Gemytlighed maatte endelig gjøre de Ved

kommende kjede af at aabne deres Huse for denne Lystig

hed; Jødemaskeraderne bleve færre og færre, og i de sidste

tredive Aar ere de aldeles ophørte. Erindringen derom lever

endnu i Fabers bekjendte Farce „Stegekjælderen“.

En lignende Art Gemytlighed raadede paa de ikke faa

Dandseboder, som Kjøbenhavn var belemret med, og hvor

der ikke sjældent opstod blodige Slagsmaal, uden at Politiet

fandt sig foranlediget til at blande sig deri. Af disse Dandse

boder var Christmas’ i Dronningens Tvergade, ogsaa kaldet

„Kjæden“, den mest bekjendte. Der var en stor Sal med et

Galleri, hvilende paa Piller, som ikke sjældent stod Fare for

at omstyrtes, naar der var Slagsmaal, og de kæmpende træng

tes hen imod dem. Slagsmaalene havde undertiden et Ridder

spils Natur, idet der var Udfordringer mellem bekendte

Kamphaner, hvis Navne dengang vare i Folkemunde, og da

kunde man overvære Dyster, hvorved et knækket Ribben

eller Tabet af et Øje ikke hørte til Sjældenhederne. Det øv

rige Publikum omgav de kæmpende, givende sit Bifald eller

Mishag tilkjende ved Tilraab, Haandklap og Piben; Værten,

en lille Mand med en vældig rød Næse og iført en blaa

Bomuldstrøje, saa rolig til, medens han af og til tog en Pris

af en Tobaksdaase, sigende: „Lad dem bare more sig.“ Der

var nok et Pa r Politibetjente tilstede, men heller ikke disse

fandt sig opfordrede til at afbryde Morskaben, naar den ikke

blev altfor blodig, eller naar ikke andre blandede sig i Tve

kampen.

Kjøbenhavneri for 50 til 60 Aar siden