45 / 386
42
Kjøbenhcivneri for 50 til 60 Aar siaen
faldne Personer. I Fam ilier af Borgerklasserne, og navnlig i
saadanne, hvor den gamle Jævnhed endnu var tilstede, og
hvor man ikke higede efter falsk Glimmer, kom Slægtninge,
Venner og Bek’jendte jævnlig sammen; man saa ofte til hin
anden, som det hed i daglig Tale, og m indre eller større Sel
skaber hørte til Livets Fornødenheder. Men disse selskabe
lige Sammenkomster vare i Beglen af en noget anden og i
ethvert Tilfælde gjennemgaaende af en langt m indre luxuriøs
Natur end de nuværende Selskaber.
At gjøre en Middag, som det nu er Moden selv i de alminde
lige Borgerklasser, hørte til de største Sjældenheder og fandt
kun Sted ved en enkelt Familiefest. Dette laa vel for en Del
i den Omstændighed, at man spiste langt tidligere til Middag,
nemlig Kl. 12 eller 1, og til Aften senest Kl. 7. Forskjellen
mellem nu og da ligger paa en vis Maade dog kun i Benæv
nelsen, thi nu er Frokosttiden henlagt til den forrige Middags
tid, og Middagstiden til Eftermiddags- eller Aftenstid, skjønt
jo rigtignok ogsaa Maal tiderne ere Idevne af en forskj ellig
Natur, da der paa den Tid, paa hvilken man forhen indtog
varm Middagsmad, nu spises kold Frokost. Men at holde en
solen Middag Kl. 12—1 fandtes saameget m indre rigtigt, som
det jo vilde gjøre et betydeligt Skaar i Dagens Forretninger.
Derfor bleve Traktementerne, som de kaldtes, henlagte til om
Aftenen paa den Tid, hvor man ellers nød Dagens sidste Maal-
tid, og hvad man dengang kaldte Aftenselskalær, traf omtrent
i Henseende til Tiden sammen med Nutidens Middagssel
skaber.
Den egenlige Forskjel bestod i Arrangementet og i Sel
skabelighedens Natur. Betterne vare faa, men de sædvanlige
kraftige: Gaase-, Oxe- eller Svinesteg med Gemyse til og en
Kage, Kogekunsten var endnu i sin Barndom, Smagen langt
fra saa kræsen eller maaske ikke saa lu tret som nu, og de
krydrede Better, alle de forskj el lige Geléer og Kompositioner,
der ligesaa meget tiltale Øjet som Ganen, saas da kun som
en fuldstændig Undtagelse paa de fornemmes eller meget
riges Bord. Opdækning og Service vare ogsaa tarvelige, det
var kun ved meget højtidelige Lejligheder i borgerlige Huse,
at det gamle, fra Fædrene arvede Sølvtøj kom frem, og om
Belysningen gjælder, hvad der tidligere er anført med Hensyn
til Beværtningsstederne. Men alt dette gjorde paa ingen Maade
Skaar i Lystigheden. Denne var fri og ubunden, da man kun
lidet kjendte til Konveniensens trykkende Baand. Man pas
siarede højrøstet, man lo, saa det skingrede, over et eller